100% uafhængighed og empowerment

Martin vækkede mig torsdag d. 10.7 med kys i en lounge i Johannesburg, hvor jeg var fløjet ind mange timer for inden. Han var lige ankommet fra Zambia og fandt mig i drømmeverdenen. Det var skønt at se og være med ham igen og vi fløj derfra sammen ind til Zimbabwes hovedstad Harare. Aldrig har jeg været så hurtig ude af en lufthavn, ingen kaos, ingen kiks med bagagen, ingen mærkelige spørgsmål. Det gik som smurt, og vi blev modtaget af en af MS’s chauffører à Reward. Ja det hedder han, og mange hernede har ’tillægsord’ som navne - det kan være alt fra Wonder – Shame – Beauty – Never - mulighederne er mange.

Jeg kunne ikke mærke på Reward, at han levede i det land, jeg havde fulgt så intens ugerne - månederne op til, at jeg nu endelig var i landet. Han var stadig smilede og snakkede energisk. Spurgte til os og fortalte, at alt var bedre nu. Volden var stort set væk, og politisk set var status: ’mere snak om snak om de politiske forhandlinger i Sydafrika’ og økonomien fløj stadig derudaf. Da vi landede var veksleraten for én US dollars omkring 35 milliarder.

Mit førstehåndsindtryk af landet fortsatte på samme positive måde. Martin tog mig med ind på det regionale kontor hvor folk tog åbent, varmt og stadig med noget af den Afrika gnist, som jeg værdsætter så meget. Folk lagde ikke skjul på at de var frustreret over penge situationen, og flere tvivlede også på resultatet af de to stridende politiske partiers forhandlinger i Sydafrika. Men midt i alt den frustration og svære leveomstændigheder var der stadig plads til masser af smil, humor og hjertelige grin.

Zimbabwerne er stolte mennesker, der er uddannede og ved hvad der sker i landet. De fleste følger meget med, dog uden helt at vide hvad det ender med. Den nationale radio bruger det meste af dens sendetids-monopol med kreative forklaringer på at alt det vesten siger, er ren propaganda. Den gamle mands langsomme tale bliver spillet igen og igen på radioen: ’et land med 100% uafhængighed og 100% empowerment’. Jeg ved ikke helt hvad han mener med de to elementer? At mening mand nu bruger det det meste af sin tid på at stå i kø for at få penge eller majsmel eller det er ’friheden’ ved alle nullerne, som giver nye muligheder for hovedregning?

Men ja folks hverdag går videre, med smil, men for nogen også med tomme maver. Nogle siger at de er et for tålmodigt folk, andre at de for alt i verden vil undgå krig som i deres nabolande Angola og Mozambique. Flere argumenter for at stilhedstaktikken har været afprøvet længe nok og, at der skal nye strategier til. Andre siger at de har sat deres stemme ved det første valg, og at man ikke kan forhindre en revolution.

Mit første indtryk var i hvert fald meget andet, end det der har fyldt medierne hjemme i Dk. Bestemt et land i krise, og med nogle store udfordringer foran sig, men stadig et land med dygtige, smilende, og stolte ressourcer i deres befolkning, og en jord der bare venter på at blive dyrket. Jeg er glad for at være her, jeg kan gå frit om dagen på de store 70’er-agtige avenuer og suge til mig af indtrykkene, på godt og ondt.

Lidt spekulationer om fremtiden...

Jeg ved at nyhedsstroemmen om Zimbabwe er ved at doe ud derhjemme, nu er volden jo paa vej nedad og tv-skaermene har vel efterhaanden faaet nok af den gamle tyran og hans militaer junta. Jeg vil derfor lige bruge lejligheden til at naevne at INTET er afgjort om Zimbabwe endnu og at der stadig er nogen som tror paa at ’noget’ afgoerende kommer til at ske. Lad mig proeve at ridse et par scenarier op – nogle har jeg stjaalet fra andre ’spekulanter’ – nogle er mine egne.

1- Mugabe isoleret international - og regionalt ?
Det meste af Vesten har allerede vendt den gamle mand ryggen – og flere af Zimbabwes nabo-lande har ogsaa ytret skarp kritik af valget og regimet. Flere Afrikanske lande laener sig op af selvsamme kritk, men indtil videre er det sparsomt med ’effektive’ resolutioner der er kommet ud af regionens politiske organer. Faa dage efter valget d. 27 Juni lykkedes det den gamle kran at blive varmt modtaget i Den Afrikanske Union – og Sydafrikas vage holdning til landet har indtil videre ogsaa sikret ham relativ ro og fred i det Sydlige Afrika. Saa indtil videre er ikke meget aendret.

2 - Flere sanktioner ?
Desvaerre lykkedes det ikke USA og Storbritannien at faa gennemtrumfet de ‘person-rettede’ sanktioner mod Bob og regimet, da Kina og Rusland nedlagde veto imod dette. Meget maerkvaerdigt, da Rusland i forrige uge paa G8 topmoedet i Japan sammen med de oevrige hoj-indkomst lande tog skarp afstand fra valget i Zimbabwe. Indtil videre har EU indfoert rejseforbud mod den gamle man dog 130 af hans naermeste tilhaengere. Denne kunne udvides til at inkludere familier, boern af regimet som gaar paa fine kost-skoler og fancy universiteter omkring i verden. USA og Australien har lignende mekanismer som kunne strammes yderligere.

Zimbabwes regering er oekonomisk afhaengig af de enorme mineral-forekomster , som store internationale firmaer flittigt henter op af jorden. EU, USA og andre lande kunne indfoere yderligere begraensninger for samhandel/kontrakter med den siddende regering. Problemet er at Kina og andre ressourcestaerke lande i Oesten/Mellemoesten hurtigt kunne tage over hvis det blev noedvendigt.

Vare-blokader og elektricitets blokade er ogsaa blevet foreslaaet, da Zimbabwe er 100% afhaengig af logistikken gennem nabolandene, men da sadaane blokader ville ramme civilbefolkningen haardest, er det hoejst usandsynligt at det kommer til at ske.

3 - National koalitions-regering ?
Der har laenge vaeret snak om en faelles-koalitions regering, men den gamle mand vil KUN snakke om dette hvis oppositionen anerkender ham som den eneste – suveraene leder. Ligeledes har oppositionen en LANG liste med krav som skal vaere opfyldt for at egentlige forhandlinger kan finde sted. Sydafrikas praesident Mbeki lobbyer ivrigt for denne loesning, men har to MEGET staedige og utraettelige parter at kaempe med.
Det springende punkt er HVEM skal have presidentembeddet? 80ernes saakaldte ’koalitions-regering taget i betragtning som viste at det ikke var en holdbar loesning at ’lade sig indlemme’ i regimets ’nationale koalition – maa give oppositionen masser af skepsis for en saadan loesning. Samtidig er det hoejst tvivlsomt at den siddende elite vil vige fra deres luxurioese liv - og afgive noget af deres magt og adgang til penge.

4 - Kollaps af den gamle mands alliancer ?
Bobs taette venner vil i tilfaelde af politiske uenigheder maaske bryde ud I forskellige fraktioner og nogle vil i sidste oejeblik proeve at sikre sig en ‘amnesti-ordning’. Andre vil maaske kaempe videre og klynge sig til magten. Men til sidst vil selv de maaske ogsaa indse at kapitlet er slut og bede den gamle mand om at gaa.

Uden staerk stoette fra hans egne militaer-raekker vil den gamle mand til slut staa uden andre muligheder end at gaa af. Indtil videre har uenighederne i de forskellige fraktioner internt i partiet dog ikke givet anledning til stor staahej – og de har faelles stoettet deres ’fader’ ufortroedent.

5 - Uroligheder og yderligere oekonomisk nedtur ?
I tilfaelde af at ovenstaaende strukturer bryder sammen er der en potential fare for at militaeret – hvad der maatte vaere tilbage af forskellige fungerende enheder – med sine sidste krampetraekninger vil forsoege at holde folk i skak med militaermagt. Oekonomisk er der fare for at landet til slut gaar totalt I staa og befolkningen i endnu stoerre udstraekning end hidtil maa ty til byttehandel og susbsistens forhold.

6 – Militaer eller humanitaer intervention ?
Oppositionslederen har tidligere naevnt muligheden for at FN eller den Afrikanske Union skulle sende vaebnede og fredsbevarende styrker til landet. Nogle mener endda at han har opfordret det internationale samfund til at intervenere militaert, men indtil videre har ingen vist interesse I at proeve at fjerne den sidden elite fra magten. Hvis det endelig skulle komme dertil, vil FNs sikkerhedsraad skulle involveres – og med Kinas og Ruslands tradition for at beskytte forskellige landes ’suveraenitet’ er det meget tvivlsomt om en saadan loesning ville blive godkendt.

En humanitaer intervention kunne komme paa tale for at undgaa en massiv hungersnoed – eller hvis urolighederne naaede et kritisk og uacceptabelt niveau. Roede Kors er allerede i sving, men for at komme landbefolkningen helt til undsaetning vil det kraeve en international indsats – som unaegteligt vil ’overtraede’ en lang raekke suveraenitets principper som den siddende elite vil vaere staerk modstander af. Det ville jo betyder at eliten maatte indroemme at landet ikke selv har situationen under kontrol.

7 – Regimet kommer for en International Krigsforbryderdomstol ?
Problemet med dette er, at Zimbabwe ikke har underskrevet de noedvendige internationale krigsforbryder-dokumenter, og derfor kan dets ledere ikke umiddelbart kraeves til udlevering. En saadan udlevering ville kraeve et enigt sikkerhedsraads blaastempling (ligesom det var tilfaeldet ved Yugoslavien og Rwanda). Der har vaeret megen snak om hvorvidt den gamle mand ville faa amnesti hvis han valgte at traede tilbage, men hvad saa med alle hans militaere og strategiske kumpaner. De kan vel ikke alle forvente en lignende ’aftale’. Oppositionens leder har tidligere understreget at han gerne saa at den gamle mand fik en ‘vaerdig’ aftraedelses ordning - men det var foer den sidste volds-boelge for alvor haergede landet.

- Det var lidt nyt her fra Harare. Nogle af de naevnte scenarier er ren oensketaenkning, men nogle af dem kan meget vel finde sted i den naermeste fremtid – baade de positive og negative. Kommentarer modtages gerne....

Enevaelde eller dialog ?

Saa har mine kollegaer og undertegnede faaet groent lys til at rejse tilbage til det inflationsramte Zimbabwe, da den gamle tyran nu har sikret sig praesidentposten i 5 aar endnu (i et omvalg med kun 'en kandidat).

Devisen maa vaere - 'er despoten glad - er den vaerste fare drevet over'.

Som de fleste interesserede ved, saa lykkedes det den gamle tyran at udraabe sig som vinder i et omvalg hvor oppositionskandidaten ugen forinden havde trukket sig i protest mod den altomfattende stats-sponsorerede politiske vold i landet, som var foregaaet forud for valget.

Sidste uge moedtes det afrikanske kontinents politiske organ - Den Afrikanske Union (AU) for at diskutere Afrikas forestaaende udfordringer (og der er ikke saa faa maa jeg lige huske at naevne) - heriblandt foedevarekrise, stigende oliepriser - og saa selvfoelgelig Zimbabwe 'situationen'.

Som bekendt naaede gode gamle 'Bob' at udraabe sig selv som vinder i Zimbabwe aftenen inden AU-moedet, saa han lige kunne naa at deltage paa lige fod som de andre afrikanske ledere. Resultatet blev en MEGET udvandet resolution som opfordrede til dialog mellem de to stridende praesidentkandidater - og deres partier.

Sydafrikas praesident, som har besat rollen som 'maegler' mellem de stridende parter de sidste otte aar har indtil videre INTET opnaaet. Baade oppositionen og adskillige andre afrikanske ledere har antydet, at han i kraft af sit livslange bekendtskab med 'tyranen' i Zimbabwe er inhabil til denne opgave. Derfor oenskede oppositionslederen heller ikke at moedes med ham igaar, da denne for gud ved hvilken gang besoegte Harare for at 'skabe dialog'.

Jeg har MEGET svaert ved at se en fornuftig vej ud af dette tomrum - isaer hvis den gode Mbeki i Sydafrika - fortsaetter som maegler mellem to stridende parter, hvor kun den ene part anerkender ham som 'neutral'. - Det er ikke just det bedste udgangspunkt for dialog.

3 - 2 - 1 - We have an emergency !

Med den tiltagende vold og det uvirkelige politiske vacuum i Zimbabwe taget in mente, har MS nu besluttet at sende alle udenlandske udviklingsarbejdere ud af landet for en kort periode. Situationen er nu saa tilspidset, at ingen af os reelt kan udfoere et meningsfuldt stykke arbejde og MS har derfor vurderet, at det vil give mere mening at give os et pusterum i de omkringliggende lande. Her vil vi arbejde videre med Zimbabwe relaterede opgaver de kommende uger.

Det er en meget bedroevelig situation, og vi haaber selvfoelgelig at vaere tilbage i landet inden for den naermest fremtid. Desvaerre er det politiske vacuum og landets nuvaerende situation saa uforudsigelig, at ingen ved hvad der kommer til at ske de naeste par uger. Selvom oppositionens praesidentkandidat formelt har trukket sig fra valget imorgen pga. den uhyggelige voldsboelge i landet, saa har ’den gamle mand’ stadig taenkt sig at gennemtvinge et valg med kun `en kandidat – koste hvad det vil.

I forlaengelse af de mange fordoemmelser fra FN og en raekke europaeiske lande, heriblandt Danmark, har medlemmerne af ’sikkerhedsraadet’ for det Sydlige Afrikas politiske organ (SADC) nu ogsaa udsendt en erklaering som understreger, at det vil vaere fuldstaendigt umuligt at kunne kalde det kommende valg for ’et frit og demokratisk valg’. Da kontinentets stoerste ikon Nelson Mandela selvsamme aften omtalte Zimbabwe sagen ‘som en tragisk mangel paa lederskab’, naaede den internationale kritik nye hoejder.

Jeg ved at alle holder vejret forud for imorgen – og jeg krydser fingre for at mine lokale venner og kollegaer ikke begiver sig til stemmeurnerne – men istedet holder sig hjemme bag laas og slaa.

Laes mere om MS’ udtraekning af udviklingsarbejderne :

- MS - 24. juni 2008
MS traekker udviklingsarbejdere ud af Zimbabwe
- Politiken - 24. Juni 2008
MS traekker udlaendige ud af Zimbabwe
- DR P1 - 24. Juni 2008
MS traekker sig ud af Zimbabwe

To participate - or not to participate...

Efter ugers intimidering, tilfaeldige anholdelser og afhoeringer, eskalerende vold over hele landet samt adskillige politisk motiverede mord har oppositionslederen i landet valgt at traekke sig fra det historiske ’om-valg’ til praesident embedet som skulle have fundet sted paa fredag.

Selv om det kan lyde maerkvaerdigt at han traekker sig nu – kun 5 dage foer valget – og med alt den vold og intimidering som hans tilhaengere har maatte gennemleve den senere tid, er spoergsmaalet om han i virkeligheden havde noget valg. Nogle vil mene at ’det hele’ (truslerne, overfaldene, mordene mm.) i saa fald vil vaere spildt. I mine oejne var der desvaerre kun foelgende scenarier hvis om-valget ville blive gennemfoert:

1: Nuvaerende praesident ville vinde om-valget sikkert - maaske som resultat af den systematiske intimidering og politisk motiverede vold - eller maaske som resultat af omfattende valgsvindel. Et saadant resultat ville sikkert blive offentliggjort med det samme og selvom frustrationen ville vaere stor ville det vaere ’business as usual’ = Status quo.

2: Oppositionen ville vinde fordi befolkningen ikke vil boeje sig for den stats sponsorerede intimidering. En saadan sejr ville aldrig blive offentliggjort og vi ville hoejst sandsynlig have oplevet et efterfoelgende militaerkup, som ville medfoere undtagelsestilstand og at landet og dets almene borgere ville blive holdt i et jerngreb som hidtil = Status quo.

Med ovenstaaende scenarier in mente er det derfor spoergsmaalet hvad oppositionslederen reelt ville have kunnet opnaa ved at fortsaette sin kampagne og gennemfoere valget paa fredag. Spoergsmaalet er om denne resignering ikke er en allersidste krampetraekning fra oppositionslederen for at faa de regionale og internationale politiske sammenslutninger til endelig at reagere paa den alvorlige og tragiske situation i Zimbabwe.

Mange lokale er lettede over at oppositionslederen endelig har trukket sig, da den politisk motiverede vold som resultat heraf forhaabentlig vil stilne af - og at befolkningen can vende tilbage en 'normal' hverdag. Men lad os nu se. Indtil videre har det siddende parti naegtet at anerkende at oppositionen har trukket sig og planlaegger at gennemfoere valget paa fredag – med eller uden modkandidat...- Welcome to Zimbabwe !

Naar alt staar stille

Sidste uge var lige ved at faa alle udlaendige i landet til at gaa i panik, da den siddende 'arbejdsminister' udstedte et dekret som bad alle NGO'er og andre frivillig organisationer om at indstille deres arbejde i 'felten' med oejeblikkelig virkning. Efter sigende var aarsagen at nogle disse noedhjaelps-operationer i felten var et daekke for oppositionens propaganda.

Politi og andre offcielle myndigheder begyndte herefter at besoege en lang raekke organisationer, som faldt under denne kategori, for at sikre sig at meddelelsen var modtaget - og hvis ikke - soerge for at de blev informeret. I loebet af faa dage blev alle saadanne aktiviteter indstillet - inklusiv FN's omfattende mad-udleverings program, UNICEF & Red Barnets noedhjaelps-konvojer samt adskillige af landets HIV/AIDS mobile centre. Herudover fulgte en lang raekke af politiets og militaerets ansatte desvaerre ordren saa langt, at de bad adskillige NGOer samt andre frivillige organisationer om at lukke fuldstaendigt.

Stoerre udenlandske organisationer var hurtige til at fordoemme udmeldingen, da adskillige noed-hjaelpsleverancer i saa fald ville blive indstillet, men lige lidt hjalp det. I samme uge blev en WFP noedhjaelps-konvoj som var paa vej ud paa landet med madrationer til noedlidende boern, kapret af politiske aktivistister som istedet uddelte maden til et valg moede.Forvirringen blev total da ministerens 'stedfortraeder' ugen efter forklarede at det altsaa kun var nogle bestemte felt-operationer som skulle indstilles oejeblikkeligt - da virkningen af dekretet oejensynligt ikke var helt gennemtaenkt - isaer naar forbuddet ville ramme de mobile HIV/AIDS centre samt programmerne for noedlidende ekstremt haardt.

Problemet er den stakkels fod-soldat eller den lokale 'politimand' ikke virker til at have den fjerneste anelse om alt dette - forbud, ikke forbud eller delvist forbud. - For dem staar forbuddet mod al NGO aktivitet stadig hoejest paa listen.

- En farlig og uberegnelig forvirring hvis man spoerger de lokale paa vores kontor.

Velkommen hjem !

Her lige en update paa at jeg er vendt sikkert tilbage til Zimbabwe - et land som de fleste vel efterhaanden har indroemmet har visse problemer. Efter en ok rejse blev vi i lufthavnen moedt af en af vores chauffoerer, som var blevet opsoegt og blevet taesket godt og grundigt igennem. Selvom han havde blaa maerker og aabne saar i ansigt havde havde han alligevel overskud til at oenske os 'Velkommen hjem' med et stort smil.

- Fantastisk overskud.

Anden hjemkomst realitet er at oekonomien - som ventet - nu rasler derudaf endnu staerkere end for en maaneds tid siden. Veksle raten for 1 US$ er nu steget til ca. 8 milliarder Zimbawe dollars. Inflationen loeber nu saa staerkt at raten haeves med ca. 15 % om dagen !

Heldigvis er 'vi' blandt jo en af de heldige som har adgang til international valuta, men de mindre priviligerede har det virkelig svaert for tiden, isaer folkene nederst i hierarkiet som ikke noedvendigvis faar justeret sine loenninger. Jeg har netop booket min billet til Zambia hvor jeg skal moedes med soester Camilla og lille Leonard. Pris> 1,013 trilliard Zim Dollars !

Vi har for laengst overhalet Weimar republikkens inflations-storhedstid, men heldigvis bliver Nationalbanken ved med at printe nye - og stoerre - sedler, saa indtil videre er der ikke brug for trilleboere eller boern til at lave korthuse af de lokale penge .

Naar hammeren falder

Forleden var jeg og de oevrige seminar-deltagere forbi FN’s Internationale Krigforbrydertribunal for Rwanda (ICTR) i forlaengelse af vores undervisning om konflikt og forsoning paa seminaret.

FN Tribunalet blev etableret i midt90erne med det ene formaal at faa doemt de de hovedskyldige for planlaegningen af folkemordet i Rwanda i 1994 - praecis som domstolen i Nurnberg efter 2. Verdenskrig – eller som da krigsforbryderdomstolen i Haag blev oprettet efter krigen paa Balkan i starten af 90erne. I Rwanda har de i over 10 aar i deres eget retssystem proevet at faa doemt alle de smaa fisk, - de kriminelle, dem med voldtaegtssager, plyndringer og mord paa samvittigheden. En meget langsommelig process naar der er tale om hundred tusindvis af skyldige.


FN tribunalet i Arusha, Tanzania tager sig udelukkende af de hovedskyldige for planlaegningen af folkemordet i 1994 – dvs. tidligere ministre, militaerledere, religioese ledere og andre af de virkelig uhyggelige folk de er ansvarlige for knap 1 million menneskers grusomme død.

Det var en enormt oplysende og spaendende introduktion til tribunalets virke og funktioner – og ikke mindst foelge retsagerne der koerte netop denne dag. Det var enormt interessant at foelge rettergangen og se hvorledes systemet foregaar – isaaer nu naar jeg har tilbragt saa meget tid i Rwanda selv.

Gad vide hvad det koster at holder det kaempe tribunal koerende – med hundredvis af internationalt ansatte og med uhyrlige administrative og materielle omkostninger. Hvor var det internationale samfund da det VIRKELIG gjaldt? Er det hele verdens daarlige samvittighed det goer at vi nu i aar 2008 bruger uanede ressourcer paa at faa doemt 60-70 af de vaerste forbrydere eller… ?

Tribunalet og de anklagedes ’sager’ er i sin afsluttende fase og en netop fremlagt rapport antyder at tribunalet skal lukkes ned i 2009-2010, MEN hvis omvalget i Zimbabwe kan skubbe gode gamle ’Bob’ af pinden, saa er jeg sikker paa at krigsforbryder domstolen gerne vil tage imod ham – og alle hans krigsveteraner…

Den hvide ghetto

Saa er jeg kommet til Tanzania, eller dvs. er snart paa vej retur til Zimbabwe, men lige en up-date paa hvad der foregaar her. Har vaeret paa et 3 ugers seminar i udviklings-teori og praktik sammen med en raekke af organisationens udsendte – tilbudt af min arbejdsgiver i Danmark. Har vaeret en interessant omgang med mange diskussioner og faglige oplaeg fra baade deltagere og undervisere.

Kursuscenteret er et fantastisk smukt sted med fine avenuer, smaa te-borde og fantastiske natur-omgivelser – og ligger lige ved foden af det majestaetisiske Mount Meru. Der er gode ’klasse-vaerelser’ samt IT udstyr – og et internet som faktisk fungerer (dog ikke med danske hastigheder). Men det vigtigst af alt er at seminaret har aabnet muligheden for at udveksle erfaringer, succeser og bekymringer med ligestillede udsendte – som dog alle er placerede i forskellige lande og med specifikke arbejdsopgaver.

Efter 2½ ugers ophold paa centeret er min begejstring desvaerre ved at slippe op, da man meget hurtigt kan faa en oplevelse af at vaere buret inde paa centeret – isoleret fra det ’virkelige’ Afrika – og isaer fra de staerkt forarmede og marginaliserede lokale som vi faktisk er udsendt for at hjaelpe. Centeret ligger nemlig 20 km fra den naermeste storby – og vi har fuld forplejning, bar, billiard, minisupermarked - ja saagar souvenir butik paa stedet.

Naar det er sagt - er jeg ikke i tvivl om at jeg nu alligevel kommer til at savne baade frokost buffeten, de hyggelige snakke og de interessant klasse-diskussioner vi har vaeret igennem. – Det bliver nu alligevel rart at komme retur til det virkelige Afrika og til arbejdet som venter...

Agenter og township shebbe-lebbe

Efter faa dage i Bulawayo, blev jeg introduceret til Zimbabwes (i regionen) berygtede og vilde drikkekultur. Tidlig loerdag eftermiddag koerte undertegnede samt mine nye kollegaer og et par venner mod graensen til Botswana - kun 50 km vaek. Midt ude i ingenting - vitterligt - laa stedet der skulle danne ramme for sjauw og ballade resten af dagen. Der var grill, musik, hoppeborg - masser af drikkelse og hyggelige omgivelser. Alt sammen noget der virkelig fik en til at glemme hvor man var.

Senere paa aften/natten fik jeg dog en klar paamindelse om at det stadig var Zimbabwe, da Mugabes berygtede efterretningstjeneste 'lige kom forbi' - og afhoerte gud og hver mand i omraadet - ren magtdemonstration. De var selvfoelgelig ubehageligt berusede og virkede i mine skeptiske oejne MEGET uberegnelige, saa vi forlod stedet kort derefter uden at skabe for megen opmaerksomhed. Paa billedet ser i undertegnede og kollegaerne i fin Zimbabwe-danse-stil og et par af agenterne i baggrunden. SMIL i er paa!

Naa, men weekenden skulle jo ikke spoleres af denne aarsag, saa vi koerte retur til Bulawayo, hvor vi endte hjemme hos min kollegas familie der netop denne aften holdt "vi-tilbagebetaler-og-bytter-penge-og-låner- udenlandsk-valuta-af-hinanden-og-drikker-os-fulde-og-skaber-os-tossede
-kom-sammen". - I lokal tunge ogsaa kaldet 'shebbe-lebbe'. Det viste sig at vaere én af de mange maanedlige begivenheder som finder sted OVERALT i de forskellige townships, hvor folk i kraft af den vanvittige inflation konstant tvinges til at laane lokal og udenlands valuta af hinanden for at overleve fra dag til dag. En gang maanedligt moedes man saa og tilbagebetaler hinanden - og drikker sig vanvittigt berusede for at glemme det bizarre og bedroevelige i dette arrangement.

Meget kan man sige om arrangementet, men der blev danset lokal dans, break, kastet med oelflasker, grinet og skraalet og andet interessant og alle der var tilstede saa ud til at have det morsomt! Desvaerre lukkede festen da undertegnede koerte hjemad, da vi udenfor opdagede at en af gaesternes bil (som holdt ved siden af min) var blevet totalt plyndret for hvad der maatte vaere af vaerdi. Bilerne var parkerede faa meter fra hyttens indgang - men det havde aabenbart ikke haft nogen overvejende indvirken paa roevernes beslutning. En sjov, men barsk indfoersel i Zimbabwes natteliv.

Naeste gang om mit ophold paa MS kursuscenter - TCDC i Tanzania.