100% uafhængighed og empowerment

Martin vækkede mig torsdag d. 10.7 med kys i en lounge i Johannesburg, hvor jeg var fløjet ind mange timer for inden. Han var lige ankommet fra Zambia og fandt mig i drømmeverdenen. Det var skønt at se og være med ham igen og vi fløj derfra sammen ind til Zimbabwes hovedstad Harare. Aldrig har jeg været så hurtig ude af en lufthavn, ingen kaos, ingen kiks med bagagen, ingen mærkelige spørgsmål. Det gik som smurt, og vi blev modtaget af en af MS’s chauffører à Reward. Ja det hedder han, og mange hernede har ’tillægsord’ som navne - det kan være alt fra Wonder – Shame – Beauty – Never - mulighederne er mange.

Jeg kunne ikke mærke på Reward, at han levede i det land, jeg havde fulgt så intens ugerne - månederne op til, at jeg nu endelig var i landet. Han var stadig smilede og snakkede energisk. Spurgte til os og fortalte, at alt var bedre nu. Volden var stort set væk, og politisk set var status: ’mere snak om snak om de politiske forhandlinger i Sydafrika’ og økonomien fløj stadig derudaf. Da vi landede var veksleraten for én US dollars omkring 35 milliarder.

Mit førstehåndsindtryk af landet fortsatte på samme positive måde. Martin tog mig med ind på det regionale kontor hvor folk tog åbent, varmt og stadig med noget af den Afrika gnist, som jeg værdsætter så meget. Folk lagde ikke skjul på at de var frustreret over penge situationen, og flere tvivlede også på resultatet af de to stridende politiske partiers forhandlinger i Sydafrika. Men midt i alt den frustration og svære leveomstændigheder var der stadig plads til masser af smil, humor og hjertelige grin.

Zimbabwerne er stolte mennesker, der er uddannede og ved hvad der sker i landet. De fleste følger meget med, dog uden helt at vide hvad det ender med. Den nationale radio bruger det meste af dens sendetids-monopol med kreative forklaringer på at alt det vesten siger, er ren propaganda. Den gamle mands langsomme tale bliver spillet igen og igen på radioen: ’et land med 100% uafhængighed og 100% empowerment’. Jeg ved ikke helt hvad han mener med de to elementer? At mening mand nu bruger det det meste af sin tid på at stå i kø for at få penge eller majsmel eller det er ’friheden’ ved alle nullerne, som giver nye muligheder for hovedregning?

Men ja folks hverdag går videre, med smil, men for nogen også med tomme maver. Nogle siger at de er et for tålmodigt folk, andre at de for alt i verden vil undgå krig som i deres nabolande Angola og Mozambique. Flere argumenter for at stilhedstaktikken har været afprøvet længe nok og, at der skal nye strategier til. Andre siger at de har sat deres stemme ved det første valg, og at man ikke kan forhindre en revolution.

Mit første indtryk var i hvert fald meget andet, end det der har fyldt medierne hjemme i Dk. Bestemt et land i krise, og med nogle store udfordringer foran sig, men stadig et land med dygtige, smilende, og stolte ressourcer i deres befolkning, og en jord der bare venter på at blive dyrket. Jeg er glad for at være her, jeg kan gå frit om dagen på de store 70’er-agtige avenuer og suge til mig af indtrykkene, på godt og ondt.