3 - 2 - 1 - We have an emergency !

Med den tiltagende vold og det uvirkelige politiske vacuum i Zimbabwe taget in mente, har MS nu besluttet at sende alle udenlandske udviklingsarbejdere ud af landet for en kort periode. Situationen er nu saa tilspidset, at ingen af os reelt kan udfoere et meningsfuldt stykke arbejde og MS har derfor vurderet, at det vil give mere mening at give os et pusterum i de omkringliggende lande. Her vil vi arbejde videre med Zimbabwe relaterede opgaver de kommende uger.

Det er en meget bedroevelig situation, og vi haaber selvfoelgelig at vaere tilbage i landet inden for den naermest fremtid. Desvaerre er det politiske vacuum og landets nuvaerende situation saa uforudsigelig, at ingen ved hvad der kommer til at ske de naeste par uger. Selvom oppositionens praesidentkandidat formelt har trukket sig fra valget imorgen pga. den uhyggelige voldsboelge i landet, saa har ’den gamle mand’ stadig taenkt sig at gennemtvinge et valg med kun `en kandidat – koste hvad det vil.

I forlaengelse af de mange fordoemmelser fra FN og en raekke europaeiske lande, heriblandt Danmark, har medlemmerne af ’sikkerhedsraadet’ for det Sydlige Afrikas politiske organ (SADC) nu ogsaa udsendt en erklaering som understreger, at det vil vaere fuldstaendigt umuligt at kunne kalde det kommende valg for ’et frit og demokratisk valg’. Da kontinentets stoerste ikon Nelson Mandela selvsamme aften omtalte Zimbabwe sagen ‘som en tragisk mangel paa lederskab’, naaede den internationale kritik nye hoejder.

Jeg ved at alle holder vejret forud for imorgen – og jeg krydser fingre for at mine lokale venner og kollegaer ikke begiver sig til stemmeurnerne – men istedet holder sig hjemme bag laas og slaa.

Laes mere om MS’ udtraekning af udviklingsarbejderne :

- MS - 24. juni 2008
MS traekker udviklingsarbejdere ud af Zimbabwe
- Politiken - 24. Juni 2008
MS traekker udlaendige ud af Zimbabwe
- DR P1 - 24. Juni 2008
MS traekker sig ud af Zimbabwe

To participate - or not to participate...

Efter ugers intimidering, tilfaeldige anholdelser og afhoeringer, eskalerende vold over hele landet samt adskillige politisk motiverede mord har oppositionslederen i landet valgt at traekke sig fra det historiske ’om-valg’ til praesident embedet som skulle have fundet sted paa fredag.

Selv om det kan lyde maerkvaerdigt at han traekker sig nu – kun 5 dage foer valget – og med alt den vold og intimidering som hans tilhaengere har maatte gennemleve den senere tid, er spoergsmaalet om han i virkeligheden havde noget valg. Nogle vil mene at ’det hele’ (truslerne, overfaldene, mordene mm.) i saa fald vil vaere spildt. I mine oejne var der desvaerre kun foelgende scenarier hvis om-valget ville blive gennemfoert:

1: Nuvaerende praesident ville vinde om-valget sikkert - maaske som resultat af den systematiske intimidering og politisk motiverede vold - eller maaske som resultat af omfattende valgsvindel. Et saadant resultat ville sikkert blive offentliggjort med det samme og selvom frustrationen ville vaere stor ville det vaere ’business as usual’ = Status quo.

2: Oppositionen ville vinde fordi befolkningen ikke vil boeje sig for den stats sponsorerede intimidering. En saadan sejr ville aldrig blive offentliggjort og vi ville hoejst sandsynlig have oplevet et efterfoelgende militaerkup, som ville medfoere undtagelsestilstand og at landet og dets almene borgere ville blive holdt i et jerngreb som hidtil = Status quo.

Med ovenstaaende scenarier in mente er det derfor spoergsmaalet hvad oppositionslederen reelt ville have kunnet opnaa ved at fortsaette sin kampagne og gennemfoere valget paa fredag. Spoergsmaalet er om denne resignering ikke er en allersidste krampetraekning fra oppositionslederen for at faa de regionale og internationale politiske sammenslutninger til endelig at reagere paa den alvorlige og tragiske situation i Zimbabwe.

Mange lokale er lettede over at oppositionslederen endelig har trukket sig, da den politisk motiverede vold som resultat heraf forhaabentlig vil stilne af - og at befolkningen can vende tilbage en 'normal' hverdag. Men lad os nu se. Indtil videre har det siddende parti naegtet at anerkende at oppositionen har trukket sig og planlaegger at gennemfoere valget paa fredag – med eller uden modkandidat...- Welcome to Zimbabwe !

Naar alt staar stille

Sidste uge var lige ved at faa alle udlaendige i landet til at gaa i panik, da den siddende 'arbejdsminister' udstedte et dekret som bad alle NGO'er og andre frivillig organisationer om at indstille deres arbejde i 'felten' med oejeblikkelig virkning. Efter sigende var aarsagen at nogle disse noedhjaelps-operationer i felten var et daekke for oppositionens propaganda.

Politi og andre offcielle myndigheder begyndte herefter at besoege en lang raekke organisationer, som faldt under denne kategori, for at sikre sig at meddelelsen var modtaget - og hvis ikke - soerge for at de blev informeret. I loebet af faa dage blev alle saadanne aktiviteter indstillet - inklusiv FN's omfattende mad-udleverings program, UNICEF & Red Barnets noedhjaelps-konvojer samt adskillige af landets HIV/AIDS mobile centre. Herudover fulgte en lang raekke af politiets og militaerets ansatte desvaerre ordren saa langt, at de bad adskillige NGOer samt andre frivillige organisationer om at lukke fuldstaendigt.

Stoerre udenlandske organisationer var hurtige til at fordoemme udmeldingen, da adskillige noed-hjaelpsleverancer i saa fald ville blive indstillet, men lige lidt hjalp det. I samme uge blev en WFP noedhjaelps-konvoj som var paa vej ud paa landet med madrationer til noedlidende boern, kapret af politiske aktivistister som istedet uddelte maden til et valg moede.Forvirringen blev total da ministerens 'stedfortraeder' ugen efter forklarede at det altsaa kun var nogle bestemte felt-operationer som skulle indstilles oejeblikkeligt - da virkningen af dekretet oejensynligt ikke var helt gennemtaenkt - isaer naar forbuddet ville ramme de mobile HIV/AIDS centre samt programmerne for noedlidende ekstremt haardt.

Problemet er den stakkels fod-soldat eller den lokale 'politimand' ikke virker til at have den fjerneste anelse om alt dette - forbud, ikke forbud eller delvist forbud. - For dem staar forbuddet mod al NGO aktivitet stadig hoejest paa listen.

- En farlig og uberegnelig forvirring hvis man spoerger de lokale paa vores kontor.

Velkommen hjem !

Her lige en update paa at jeg er vendt sikkert tilbage til Zimbabwe - et land som de fleste vel efterhaanden har indroemmet har visse problemer. Efter en ok rejse blev vi i lufthavnen moedt af en af vores chauffoerer, som var blevet opsoegt og blevet taesket godt og grundigt igennem. Selvom han havde blaa maerker og aabne saar i ansigt havde havde han alligevel overskud til at oenske os 'Velkommen hjem' med et stort smil.

- Fantastisk overskud.

Anden hjemkomst realitet er at oekonomien - som ventet - nu rasler derudaf endnu staerkere end for en maaneds tid siden. Veksle raten for 1 US$ er nu steget til ca. 8 milliarder Zimbawe dollars. Inflationen loeber nu saa staerkt at raten haeves med ca. 15 % om dagen !

Heldigvis er 'vi' blandt jo en af de heldige som har adgang til international valuta, men de mindre priviligerede har det virkelig svaert for tiden, isaer folkene nederst i hierarkiet som ikke noedvendigvis faar justeret sine loenninger. Jeg har netop booket min billet til Zambia hvor jeg skal moedes med soester Camilla og lille Leonard. Pris> 1,013 trilliard Zim Dollars !

Vi har for laengst overhalet Weimar republikkens inflations-storhedstid, men heldigvis bliver Nationalbanken ved med at printe nye - og stoerre - sedler, saa indtil videre er der ikke brug for trilleboere eller boern til at lave korthuse af de lokale penge .

Naar hammeren falder

Forleden var jeg og de oevrige seminar-deltagere forbi FN’s Internationale Krigforbrydertribunal for Rwanda (ICTR) i forlaengelse af vores undervisning om konflikt og forsoning paa seminaret.

FN Tribunalet blev etableret i midt90erne med det ene formaal at faa doemt de de hovedskyldige for planlaegningen af folkemordet i Rwanda i 1994 - praecis som domstolen i Nurnberg efter 2. Verdenskrig – eller som da krigsforbryderdomstolen i Haag blev oprettet efter krigen paa Balkan i starten af 90erne. I Rwanda har de i over 10 aar i deres eget retssystem proevet at faa doemt alle de smaa fisk, - de kriminelle, dem med voldtaegtssager, plyndringer og mord paa samvittigheden. En meget langsommelig process naar der er tale om hundred tusindvis af skyldige.


FN tribunalet i Arusha, Tanzania tager sig udelukkende af de hovedskyldige for planlaegningen af folkemordet i 1994 – dvs. tidligere ministre, militaerledere, religioese ledere og andre af de virkelig uhyggelige folk de er ansvarlige for knap 1 million menneskers grusomme død.

Det var en enormt oplysende og spaendende introduktion til tribunalets virke og funktioner – og ikke mindst foelge retsagerne der koerte netop denne dag. Det var enormt interessant at foelge rettergangen og se hvorledes systemet foregaar – isaaer nu naar jeg har tilbragt saa meget tid i Rwanda selv.

Gad vide hvad det koster at holder det kaempe tribunal koerende – med hundredvis af internationalt ansatte og med uhyrlige administrative og materielle omkostninger. Hvor var det internationale samfund da det VIRKELIG gjaldt? Er det hele verdens daarlige samvittighed det goer at vi nu i aar 2008 bruger uanede ressourcer paa at faa doemt 60-70 af de vaerste forbrydere eller… ?

Tribunalet og de anklagedes ’sager’ er i sin afsluttende fase og en netop fremlagt rapport antyder at tribunalet skal lukkes ned i 2009-2010, MEN hvis omvalget i Zimbabwe kan skubbe gode gamle ’Bob’ af pinden, saa er jeg sikker paa at krigsforbryder domstolen gerne vil tage imod ham – og alle hans krigsveteraner…

Den hvide ghetto

Saa er jeg kommet til Tanzania, eller dvs. er snart paa vej retur til Zimbabwe, men lige en up-date paa hvad der foregaar her. Har vaeret paa et 3 ugers seminar i udviklings-teori og praktik sammen med en raekke af organisationens udsendte – tilbudt af min arbejdsgiver i Danmark. Har vaeret en interessant omgang med mange diskussioner og faglige oplaeg fra baade deltagere og undervisere.

Kursuscenteret er et fantastisk smukt sted med fine avenuer, smaa te-borde og fantastiske natur-omgivelser – og ligger lige ved foden af det majestaetisiske Mount Meru. Der er gode ’klasse-vaerelser’ samt IT udstyr – og et internet som faktisk fungerer (dog ikke med danske hastigheder). Men det vigtigst af alt er at seminaret har aabnet muligheden for at udveksle erfaringer, succeser og bekymringer med ligestillede udsendte – som dog alle er placerede i forskellige lande og med specifikke arbejdsopgaver.

Efter 2½ ugers ophold paa centeret er min begejstring desvaerre ved at slippe op, da man meget hurtigt kan faa en oplevelse af at vaere buret inde paa centeret – isoleret fra det ’virkelige’ Afrika – og isaer fra de staerkt forarmede og marginaliserede lokale som vi faktisk er udsendt for at hjaelpe. Centeret ligger nemlig 20 km fra den naermeste storby – og vi har fuld forplejning, bar, billiard, minisupermarked - ja saagar souvenir butik paa stedet.

Naar det er sagt - er jeg ikke i tvivl om at jeg nu alligevel kommer til at savne baade frokost buffeten, de hyggelige snakke og de interessant klasse-diskussioner vi har vaeret igennem. – Det bliver nu alligevel rart at komme retur til det virkelige Afrika og til arbejdet som venter...

Agenter og township shebbe-lebbe

Efter faa dage i Bulawayo, blev jeg introduceret til Zimbabwes (i regionen) berygtede og vilde drikkekultur. Tidlig loerdag eftermiddag koerte undertegnede samt mine nye kollegaer og et par venner mod graensen til Botswana - kun 50 km vaek. Midt ude i ingenting - vitterligt - laa stedet der skulle danne ramme for sjauw og ballade resten af dagen. Der var grill, musik, hoppeborg - masser af drikkelse og hyggelige omgivelser. Alt sammen noget der virkelig fik en til at glemme hvor man var.

Senere paa aften/natten fik jeg dog en klar paamindelse om at det stadig var Zimbabwe, da Mugabes berygtede efterretningstjeneste 'lige kom forbi' - og afhoerte gud og hver mand i omraadet - ren magtdemonstration. De var selvfoelgelig ubehageligt berusede og virkede i mine skeptiske oejne MEGET uberegnelige, saa vi forlod stedet kort derefter uden at skabe for megen opmaerksomhed. Paa billedet ser i undertegnede og kollegaerne i fin Zimbabwe-danse-stil og et par af agenterne i baggrunden. SMIL i er paa!

Naa, men weekenden skulle jo ikke spoleres af denne aarsag, saa vi koerte retur til Bulawayo, hvor vi endte hjemme hos min kollegas familie der netop denne aften holdt "vi-tilbagebetaler-og-bytter-penge-og-låner- udenlandsk-valuta-af-hinanden-og-drikker-os-fulde-og-skaber-os-tossede
-kom-sammen". - I lokal tunge ogsaa kaldet 'shebbe-lebbe'. Det viste sig at vaere én af de mange maanedlige begivenheder som finder sted OVERALT i de forskellige townships, hvor folk i kraft af den vanvittige inflation konstant tvinges til at laane lokal og udenlands valuta af hinanden for at overleve fra dag til dag. En gang maanedligt moedes man saa og tilbagebetaler hinanden - og drikker sig vanvittigt berusede for at glemme det bizarre og bedroevelige i dette arrangement.

Meget kan man sige om arrangementet, men der blev danset lokal dans, break, kastet med oelflasker, grinet og skraalet og andet interessant og alle der var tilstede saa ud til at have det morsomt! Desvaerre lukkede festen da undertegnede koerte hjemad, da vi udenfor opdagede at en af gaesternes bil (som holdt ved siden af min) var blevet totalt plyndret for hvad der maatte vaere af vaerdi. Bilerne var parkerede faa meter fra hyttens indgang - men det havde aabenbart ikke haft nogen overvejende indvirken paa roevernes beslutning. En sjov, men barsk indfoersel i Zimbabwes natteliv.

Naeste gang om mit ophold paa MS kursuscenter - TCDC i Tanzania.