Enevaelde eller dialog ?

Saa har mine kollegaer og undertegnede faaet groent lys til at rejse tilbage til det inflationsramte Zimbabwe, da den gamle tyran nu har sikret sig praesidentposten i 5 aar endnu (i et omvalg med kun 'en kandidat).

Devisen maa vaere - 'er despoten glad - er den vaerste fare drevet over'.

Som de fleste interesserede ved, saa lykkedes det den gamle tyran at udraabe sig som vinder i et omvalg hvor oppositionskandidaten ugen forinden havde trukket sig i protest mod den altomfattende stats-sponsorerede politiske vold i landet, som var foregaaet forud for valget.

Sidste uge moedtes det afrikanske kontinents politiske organ - Den Afrikanske Union (AU) for at diskutere Afrikas forestaaende udfordringer (og der er ikke saa faa maa jeg lige huske at naevne) - heriblandt foedevarekrise, stigende oliepriser - og saa selvfoelgelig Zimbabwe 'situationen'.

Som bekendt naaede gode gamle 'Bob' at udraabe sig selv som vinder i Zimbabwe aftenen inden AU-moedet, saa han lige kunne naa at deltage paa lige fod som de andre afrikanske ledere. Resultatet blev en MEGET udvandet resolution som opfordrede til dialog mellem de to stridende praesidentkandidater - og deres partier.

Sydafrikas praesident, som har besat rollen som 'maegler' mellem de stridende parter de sidste otte aar har indtil videre INTET opnaaet. Baade oppositionen og adskillige andre afrikanske ledere har antydet, at han i kraft af sit livslange bekendtskab med 'tyranen' i Zimbabwe er inhabil til denne opgave. Derfor oenskede oppositionslederen heller ikke at moedes med ham igaar, da denne for gud ved hvilken gang besoegte Harare for at 'skabe dialog'.

Jeg har MEGET svaert ved at se en fornuftig vej ud af dette tomrum - isaer hvis den gode Mbeki i Sydafrika - fortsaetter som maegler mellem to stridende parter, hvor kun den ene part anerkender ham som 'neutral'. - Det er ikke just det bedste udgangspunkt for dialog.