Et skridt frem - og to tilbage...

Beklager det sene indlaeg, men jeg har vaeret I hovedstaden den seneste uges tid for at koordinere planlaegning med vores hovedkontor, og da jeg igaar vendte retur til Bulawayo (en tur paa smaa 500 km) var der ingen stroem paa hverken arbejde eller hjemme dvs. ingen mulighed for at komme online.

Selvom jeg gerne ville kunne fortaelle om positiv fremgang I landet - og for MS's programmer, maa jeg desvaerre indroemme, at den generelle stemming I Zimbabwe har taget endnu et drop I den seneste uge. Lad mig kort ridse op hvad der er sket:

Forleden moedte flere af regionens praesidenter og premier-ministre med de stridende parter I Zimbabwe for at loese fordelingen af ministerier og ministerposterne mellem de politiske partier. Desvaerre var situationen uaendret da moedet sluttede sent ud paa natten. Landet har nu ikke haft en fungerende regering I godt otte (8) maaneder.

Samtidigt blev der I hovedstaden afholdt adskillige demonstrationer. Flere kvindebevaegelser, studenterbevaegelser og menneskerettigheds-aktivister gik forrest paa gaden med bannere, slogans og ‘udklaedning' som kraevede en afklaring paa det politiske og eskalerende oekonomiske cirkus som landets befolkning dagligt kaemper med

Svaret kom prompte fra det ‘ikke-eksisterende' magt-apparat. Politi, uro-patrulje, ungdoms brigader og andet kravl blev sendt paa gaden, indfangede demonstranterne, arresterede vilkaarlige deltagere og taeskede dem til uigenkendelighed.

Midt I menneske-mylderet ‘forsvandt' et par af demonstranterne paa mystisk vis.

En af de fosvundne demonstranter dukkede op igaar - vel at maerke i en ligpose i hovedstadens centrale lighus.

Tragisk at volden fortsaetter paa denne made - alt imens de politiske partier fortsaetter med diskutere fordelingen af minister poster imellem dem...

MS Zimbabwe og diverse menneskerettighedsorganisationer bidrog med medicin, vand og basale fornoedenheder til nogle af dem som blev overfaldet under demonstrationerne.

Jeg haaber jeg har mere positivt berette i naeste uge.

Propaganda der holder...

Zimbabwe er et fantastisk sted at opholde sig for tiden. Og det er til trods for, at landets enevaeldige diktator (hvis navn jeg ikke behoever at naevne her) og hans partikammerater har holdt oppositionen og det meste af landets befolkning for nar i over et halvt aar.

Siden landet gik til et meget omdiskuteret valg d. 29 marts i aar, har landet reelt vaeret uden fungerende parlament, regionsledelse, kommuneledelse, landsbyraad og hvad der nu var af velfungerende strukturer. Selvom de fleste 'regeringsstrukturer' officielt er blevet genaabnet, er det minimalt hvad der bliver udrettet - ikke mindst for de fattigste i landet.

Samtidigt lever vores diktator og hans kumpaner et liv i sus og dus - med importerede varer af hoejeste kvalitet og soerger for at landet vedligeholder sin foersteplads som landet med flest luxus Mercedes Benz'er paa vejene per indbygger. Man fornemmer ikke just at de har travlt med at afgive noget af magten til oppostionen, som folket gennem stemmeboksen gav udtryk for ved valget tidligere i aar . Der er nu IGEN erklaeret doedvande i fohandlingerne mellem de stridende partier - saaa intet nyt under solen...

Mens dette sker fortsaetter inflationen (som I nok skal faa mere at hoere om) med at faa priserne til at eksplodere (det anslaas at inflationen er paa 231 millioner procent). Folket staar i koe overalt i byerne - ved majsmoellen, ved bankerne, ved bageriet, ved benzinstationerne - og en sultekatastrofe af hidtidige usete imensioner er lige paa trapperne.

Naar Zimbabwe alligevel er et fantastisk sted at opholde sig, er det viljen, modet og glaeden som mine kolleger udviser i deres daglige arbejde. For selvom vi er i daglig kontakt med nogle af landets allermest udsatte, saa er her altid plads til lidt sjov, grin og smil ind imellem alt det tragiske.

Mit arbejde her i Bulawayo gaar primaert ud paa at stoette en lokal menneskerettighedsorganisation i dens arbejde med at dokumentere nogle af de skruppelloese fysiske og psykiske overfald som den fattige lokalbefolkning konstant er udsat for. I forlaengelse af mit arbejde, har MS's partnerorganisation jurister ansat til at raadgive nogle af ofrene for diverse menneskerettighedskraenkelser. Selvom det til tider virker MEGET op ad bakke - gaar de fleste fra vores kontorer med en bedre fornemmelse af hvordan de kan komme videre med deres sag i det retslige system.

Selvom 'urolighederne' har taget af, kan landet fortsat prale af 80 procent arbejdsloeshed. En situation som unaegtelig har faaet isaer raadvilde unge til at ty til andre midler for at sikre sig en smule indkomst.

Samtidigt brager det statslige propagandaapparat - Zimbabwe's Broadcasting Cooperation (ZBC) - glaedeligt og blindt videre om den forestaaende saasaeson ude paa landet (men undlader at fortaelle at ingen har raad til at koebe saasaed paa det lokale marked). De fortaeller at praesidentfruen nu beordrer importen af ulovlig medicin stoppet (selvom hospitaler og klinikker er gabende tomme og patienterne doer pga. mangel af simple medikamenter). Der bliver ogsaa lige plads til et indslag om en minister (som egentligt ikke har vaeret minister siden marts) nu har doneret 55 mejetaerskere til et landbrugsomraade som ALLE ved stoetter den selvsamme (ex-)minister.

De statslige TV nyheder (som i et rigtigt diktatur selvfoelgelig er de eneste med licens til sende) har netop proppet en af ZBC's mest ihaerdige radiovaerter ind i tv-studiet saa loegnene og propaganda opspindet kan faa et frisk pust. Det er naesten saa det kryber én ned af ryggen naar Oskar Bambuuuukaaa (udtalt med megen entusisme af ham selv) troner frem paa skaermen kl. 20.00 hver aften.

Gad vide om der ogsaa er en Mercedes Benz klar til ham hvis han 'klarer det godt'...?!

Kræv RENT vand - Det er din RET

Et er, at der ikke altid er vand, når vi vil vaske hænder eller skylle toilettet. Det kan være irriterende, men vi lærer i hvert fald at sætte stor pris på vandet, når det kommer tilbage. Jeg overvejer faktisk, om det måske er en god strategi for at lære folk at sætte pris på den dyrebare ressource - vand. Jeg ville være så fræk at antage, at de fleste folk - i hvert fald i DK, ikke altid overvejer hvordan de bruger de rene fine dråber af vand, som vi har i Danmark inklusiv mig selv...

Men forestil dig at du skulle hente spande med vand for at skylle toilettet eller vaske hænderne, så ville overveje du måske overveje dit forbrug en ekstra gang.

I andre dele af verden - særligt der hvor det regner mindre - er vand ved at blive/er allerede en helt central magt faktorer. Dem der har vand, kan overleve, dem der ikke har adgang til vand, er virkelig i knibe.

I Zimbabwe, særligt i Bulwayo området - vis undergrund mest er sten, og regn er begrænset - er vand en mangelvare. Det er normalt, at folk i byen i sommerperioden kun har vand hver 2. dag på grund af mangel. I år startede begrænsningerne tidligere og dette var ikke pga. manglende vand, men pga. manglende kemikalier til at rense vandet!

Det er særligt de tæt beboede områder, hovedsageligt omkring hovedstaden som virkelig har været uden vand service længe. Flere forstander har været uden rindende vand i måneder, eller kloakker er blevet oversvømmet pga. manglende vedligeholdelse. Dette er resulteret i, at to mennesker er døde af kolera og over 59 er blevet alvorlige syge.

Der er mange basale ting, som falder fra hinanden, når politikkerne bruger tid på at finde en magtdeling. Som tider er svært at gennemskue hvorvidt de forskellige partner, virkelig ønsker et samarbejde, eller om den gamle mand blot ønsker at dele ansvaret for den krise landet står i. Som journalisten Louise Windfeld Høeberg skrev i weekenden, magtdelingen for den ’nye’ mand er som at danse ballon dans med et pindsvin - den gamle mand.

Tegningen og temaet er fra denne side:http://www.kubatana.net/html/eact/eact_cont.asp

Som prøver at få folk til at kræve deres basale rettigheder.

NYD dråberne – de er værdifulde!