Thursday, June 12, 2008

Naar hammeren falder

Forleden var jeg og de oevrige seminar-deltagere forbi FN’s Internationale Krigforbrydertribunal for Rwanda (ICTR) i forlaengelse af vores undervisning om konflikt og forsoning paa seminaret.

FN Tribunalet blev etableret i midt90erne med det ene formaal at faa doemt de de hovedskyldige for planlaegningen af folkemordet i Rwanda i 1994 - praecis som domstolen i Nurnberg efter 2. Verdenskrig – eller som da krigsforbryderdomstolen i Haag blev oprettet efter krigen paa Balkan i starten af 90erne. I Rwanda har de i over 10 aar i deres eget retssystem proevet at faa doemt alle de smaa fisk, - de kriminelle, dem med voldtaegtssager, plyndringer og mord paa samvittigheden. En meget langsommelig process naar der er tale om hundred tusindvis af skyldige.


FN tribunalet i Arusha, Tanzania tager sig udelukkende af de hovedskyldige for planlaegningen af folkemordet i 1994 – dvs. tidligere ministre, militaerledere, religioese ledere og andre af de virkelig uhyggelige folk de er ansvarlige for knap 1 million menneskers grusomme død.

Det var en enormt oplysende og spaendende introduktion til tribunalets virke og funktioner – og ikke mindst foelge retsagerne der koerte netop denne dag. Det var enormt interessant at foelge rettergangen og se hvorledes systemet foregaar – isaaer nu naar jeg har tilbragt saa meget tid i Rwanda selv.

Gad vide hvad det koster at holder det kaempe tribunal koerende – med hundredvis af internationalt ansatte og med uhyrlige administrative og materielle omkostninger. Hvor var det internationale samfund da det VIRKELIG gjaldt? Er det hele verdens daarlige samvittighed det goer at vi nu i aar 2008 bruger uanede ressourcer paa at faa doemt 60-70 af de vaerste forbrydere eller… ?

Tribunalet og de anklagedes ’sager’ er i sin afsluttende fase og en netop fremlagt rapport antyder at tribunalet skal lukkes ned i 2009-2010, MEN hvis omvalget i Zimbabwe kan skubbe gode gamle ’Bob’ af pinden, saa er jeg sikker paa at krigsforbryder domstolen gerne vil tage imod ham – og alle hans krigsveteraner…

No comments: