Kolera og pengeproblemer

Jeg er sikker paa at I derhjemme hoerer grusomme historier om epidemier og andre skraekkelige ting som foregaar i Zimbabwe, saa her et lille reality-check - meget er galt - saa i vil nok finde at de fleste rygter desvaerre er sande.

Kolera…
Forneden har jeg sat et lille kort jeg har stjaalet fra Zimbabwes Sundhedsministerium (praktisk talt WHO som koerer det pt.). Som I kan se er Bulawayo-omraadet ikke et af de hardest ramte. Jeg fik til min store lettelse forleden at vide at der ikke er nogen “direkte” smitte kilde I Bulawayo – dvs. ingen pumpe, broend, kloak eller andet lignende som kan sprede kolera-bakterien med lynets hast som det er sket I andre dele af landet.

De faa doedsfald vi har haft I byen – har vaeret folk som er kommet fra nogle af de kolera-ramte omraade som saa har smittet et faatal andre personer i byen. Slemt, - men ikke katastrofalt.

Naar det er sagt er der nu ca. 800 doede paa landsplan – og UNICEF har spaaet at der kan vaere alt mellem 10.000 – 60.000 smittede med bakterien. Kolera er som saadan ikke direkte farlig – men den dehydrering som medfoelger er det som i de vaerste tilfaelde slaar folk ihjel. Problemet er at de fleste smitte folk ikke formaar at faa tilstraekkelig med vaeske + salt og sukker indenbords inden det er for sent. Derfor har vi taget os godt med forholdsreger – saa der nu er baade masser af kogt vand, salt og sukker klar I huset hvis uheldet skulle indtraeffe.

Sikkerhed…
Ja, der sker skraekkelige ting i Zimbabwe for tiden – ikke mindst bortforslen af kolleger som arbejder inde for samme omraade som undertegnede – men ogsaa politiske aktivister ‘forsvinder’ op i den blaa luft. Opskriften har vaeret den samme hver gang – 6 sorte koeretoejer, pakket med vaebnede ‘efterretnings’ folk vaelter ind paa de naevnte folks private/arbejds praemisser og bortfoerer dem. – Efterfulgt af en draebende stilhed.

Samtidigt lagde det ledende parti igaar en af deres “krigsveteraner” til hvile efter at han “omkom” i et faerdsels-uheld paa vej hjem fra et parti-moede I sidste uge. Det er bredt anderkendt at han blev myrdet fordi ‘partiet’ i naeste uge holder deres aarlige congress, hvor der skal kaempes om pladserne for at ‘spise’ med ved det store bord. Det er blevet ‘rutine’ i partiet at at et eller flere medlemmer ‘omkommer’ lige foer kongressen. Folk ryster paa hovedet og krydser finger for at de I det mindste ogsaa slaar hinanden ihjel inden for partiet.

Inflation, inflation, inflation…
Zimbabwes Nationalbankdirektor har netop udgivet en bog – Zimbabwe's Casino Economy: Extra-ordinary Measures for Extra-ordinary Challenges – og har netop paastaaet at den Amerikanske Ambassade har tilbudt ham en top-post i Verdensbanken for han storslaaede oekonomiske resultater. Ufatteligt saa mange loegne som der kommer ud igennem stats-radioen.

Dette sker samtidigt med at folk staar I koe overalt for at faa bare en smule penge ud inden jule-saesonen hvor flertallet af landets befolkning tager hjem til deres ‘rural hjem’ – dvs. deres barndomshjem eller der hvor bedsteforaeldrene stadig bor – som oftest langt ude paa landet.

I aar er der desvaerre ikke meget julestemning at maerke – og folk er selvsagtens meget bedroevede over ikke engang har penge til at kunne betale bus-billetten til deres rural-hjem, hvor det er tradition at ‘by-folket’ bringer mad, drikke og gaver med hjem til deres aeldre.

Idag er der ekstra lange koer foran bankerne fordi maximum beloebet man kan haeve netop er blevet sat op til 500 millioner (i dag vaerd ca. 10 US dollars – I morgen maaske 4 US dollars).

Tidligere idag saa jeg adskillige politi-folk slaa loes paa de stakkels folk koerne fordi de pga. menneskemylderet ikke formaar at holde sig inde paa fortovene. Fanme fraekt at taeve folk som i forvejen er frustrerede over ikke at kunne faa hele sin loen ud foer den er aedt op af inflation.

Hvilken julestemning...

En almindelig dag i Zimbabwe ?

Igaar var en af de der dage hvor man bare undrer sig og om aftenen saetter sig I sofaen og taenker… hvad faen laver jeg egentlig her? Her forneden en lille forklaring paa hvorfor…

1. Tidligt om morgenen er jeg med til at afholde en workshop om konflikt og forsoning for unge sammen med en god kollega fra en organisation som vi arbejder sammen med. Han fortaeller mig at deres chef, Jestinna Mukkoko er blevet bortfoert af 15 civilklaedte maend kl. 5 om morgenen naer Harare. Jestina er chef for en af MS’s partnerorganisationer, Zimbbabwe Peacce Projject, som dokumenterer og monitorerer politisk motiverede ‘menneskerettigheds-kraenkelser’, herunder overfald paa civilbefolkning, bevidst udsultning af bestemte omraader mm. Jestina er en del af MS’ ‘staerke kvinder’ kampagne, som er et samarbejde mellem fremtraedende kvinder i Zimbabwe – og ditto kvinder I Danmark. Nogle af jer vil nok huske at hun var I Danmark tidligere paa aaret og var I nyhederne, Deadline mm. Vi har endnu ikke faaet mere at vide om hendes forsvinden, men vi haaber inderligt, at der ikke sker hende noget.

2. Senere paa dagen er jeg paa politistationen for at hente en ‘godkendelse’ til at afholde et offentligt arrangement i en bestemt bydel, men bliver afvist pga. de ikke har mere papir paa politistationen (til at printe godkendelsen paa). Jeg gaar troligt ned paa 1.sal og betaler de 30 oere for 6 kopier.

3. Det er store protestdag. Landets stoerste fagforening for ‘arbejdere’ har planlagt kaempe aktion/demonstration pga. de lave maximums beloeb folk kan haeve i bankerne. Pt. svarer maximum beloebet til ca. 1.25 DK kroner, ikke engang nok til et broed – og folk staar alligevel i koe overalt,. Jeg ser kaempe koer overalt, godt passet op af uro-politi/militaer-politi som har backup af vandkanoner og uro-patrulje vogne rundt om hjoernet hvis masserne skulle roere paa sig. Senere paa aftenen faar jeg en sms fra en god kollega at demonstranterne er blevet taesket gule og blaa af uro-politiet,

4. Paa vej hjem fra arbejde er der pludselig stop i trafikken. Jeg opdager, at tre politimaend er i gang med at skubbe deres politibil hen til stationen. De er oejensynligt loebet toer for benzin - en kritisk mangelvare (isaer for de offentlige institutioner) i Zimbabwe.

5. Da jeg kommer hjem ved 18 - tiden er der endelig ankommet noget af min post (det foreste i 4 maaneder). Jeg ser med glaede at det er mit BBC ‘Focus on Africa’ Magasin, kun for senere at opdage at kuverten er blevet aabnet af post medarbejderne, - bladet er blevet taget ud, hvilket efterlader mig et girokort og en ‘thank you for becoming a subscriber’ note i kuvertet.

6. Oven paa saadan dag taender jeg for statens propaganda tv og finder ud af landets saakaldte regering endelig har anerkendt at landet lider under en serioes kolera-epidem som nu har taget 500 liv (officielt), og at regering beder om donorernes hjaelp til at faa inddaemmet epidemien.

Behoever jeg sige mere ?