Kunstfestival i Bulawayo – Umthwakasi

Ja, der er kommet en såkaldt magtdeling i Zimbabwe, men den er desværre allerede gået i hårdknude. Jeg prøver stadig at være optimistisk, tro på det bedste i løsningen, men har efterhånden givet efter for flertallets tilgang – vi venter og ser – før vi tror. Økonomien er stadig helt løbsk – i dag kostede 500 ml. mælk det, der svarer til 80 DKK, så vi valgte at er blevet for luksus. Flere sulter – så bl.a. Danida har givet 30 mio. til nødhjælp. Det er trist, men midt i nedturen er der stadig nogle som samler kræfterne, kæmper mod udfordringerne og får en … Kunstfestival op at køre!!!

For nogle uger tilbage var der 6 dage fyldt med spændende og inspirerende begivenheder lige fra en kunstudstilling til byens første kortfilms konkurrence. Festivalen var arrangeret af en organisation, som hedder Radio Dialog, hvis primære mål er at få deres egen radiokanel. I Zimbabwe er det kun regeringen, der har en radiokanal, og dermed et afgørende monopol på den manipulerede viden, der kommer ud til de folk, der ikke har råd til internet eller kritiske aviser, hvis priser galoperer op. Radio Dialog er for hele Bulawayo, men fokus gruppen er unge. Derfor var konkurrencerne i festivalen (Zimbabwer ELSKER konkurrencer!) også mest henvendt til et ungt publikum.

Jeg var fotograf på festivalen – elsker at lege med vores nye kamera og møde folk - så her kan I nyde nogle af de øjeblik jeg tog.

Kortfilmen havde alle gener lige fra dokumentar til tegnefilm. Vinderne gav deres viden videre til andre unge, som også gerne ville prøve kræfter med kortfilm. Som vinderen sagde. Alle mine venner er smuttet fra landet, men det er her historierne er, og det er her jeg bliver.

Der var en kunstudstilling, et udfordrende men bestemt også et kreativt modeshow, med de tre kvinder herunder som vinder. Hvad siger du fx til den en Lille nederdel til højre af pikke? Showet blev holdt på det lokale rådhus, så guitaristen herunder fyrer den af, mens den gamle mand hænger i billedramme og holder øje med salen…
Vinderen vandt en symaskine, så evnerne kunne blive til et erhverv….måske jeg en dag skulle købe brudekjole fra hende...?

Min egen personlige favorit designer, er ham som har lavet alle T-shirts til festivalen. Han er mediegrafik og kan virkelig sit kram – korte og enkelte budskaber, i nuancer og former der fanger.

Der var også både ”Short Story Telling” og ”Poetry Slam” – en form for poetisk oplæsning inspireret af rap.

Den største aften, den aften som hele ungdommen i Bulawayo havde ventet på i mere end et år (festivalen blev rykket to gange pga. ’valgene’). KWAITO NITE. To store musiker fra Sydafrika blev fløjet ind og tæl selv hvor mange, der var samlet bare inde i salen.

Særligt Dj Sbu (til højre) fik mig helt op at flyve – skøn musik og den tale han gav til folket, fik mig næsten til at græde – så stærkt og fuldt af håb og visioner! Se selv salen hvor Bulawayo’s unge for en nat, i musikkens, og for nogle alkolholens rush, – kom væk fra hverdagens stress.

Den sidste dag var ”Family Fun Day”, som fandt sted i en park i et af de tæt befolkede områder. Der var også liv og glade dage denne gang for alle aldre og børnene nød at blive malet og vise deres talenter iført uniformer der giver historiske minder…

Jeg begynder mere og mere at tro på det, nogle siger, at kunstner, som nogle af de først i samfundet, opfatter og sætter ord, streger, lyd og farver på nye tendenser i samfundet. Politikkerne er derimod nogle af de sidste til at forstå eller i hvert fald i denne situation reagerer på alvoren.
Nu behøver man ikke være kunstner for forstå, at der er noget rav ruskende galt i Zimbabwe, men denne festival, har i hvert fald, lettet nogles hjerter. Om det var ved at fortælle en historie, lave en kortfilm, basere sit design på pikke eller bare at feste til taget lettede. Jeg så var i hvert fald at den festival gav glimtet af håb og en bedre fremtid for folkene i Bulawayo, i hvert fald en stor del af ungdommen, som er den bærende del af fremtiden.

I denne uge kommer der faktisk endnu en festival – så vi skal ikke sige vi keder os eller mangler inspiration.

Kunst og festivaler længe leve - måske særligt i krise tider!?!

Tog jeg og tager jeg noget for givet???

Zimbabwe har været Afrikas juvel – det land hvor alt var i fremgang. Landet der kunne brødføde hele regionen og folk fra mange lande strømmede til for at få den bedste uddannelse. Infrastrukturen var på plads og fremtiden så lys ud.

Jeg ved ikke, om man kan bebrejde et helt lands forfald på en enkel mand? Jeg ved at historien har mange elementer, men den gamle mand og hans tætte allierede har i hvert fald gjort deres for at gøre livet rigtigt svært for den almene Zimbabwer!

Mens vi alle hernede venter spændt (dog med mindre optimisme) på magtforhandlinger mellem de tre politiske partier, som nu har taget meget mere end de lovede 14 dage – og landet smuldre mere og mere fra hverdag der går. Så vil jeg give jer en lille introduktion til, hvad jeg ikke længere tager forgivet, men samtidig også hvad der stadig er tilbage af Afrikas gamle juvel.

Først og fremmest har jeg oplevet, hvad inflation betyder! Jeg forventer ikke længere at finde andet end tomme hylder, dårlige chips, te og hvis jeg er heldig mælk og brød i supermarkederne. Inflationen betyder også, at jeg først skal bruge mellem 10 – 30 minutter på at få vekslet penge, som jeg helst skal have brugt inden, dagen er omme for at de stadig har værdi (priser bliver nogle steder sat op 3 gange om dagen). Dette resulterer også i, at jeg ofte ikke har nogen penge, når jeg lige skal købe noget. Fx den eneste lidt troværdige avis som udkommer ugentligt. Avisen kostede den ene uge 500 milliader (nye penge = 50 Zim dollar) og den efterfølgende det dobbelte 1 trilliard (100 Zim dollar). Det gode ved det hele er, at jeg har, kunne kalde mig trillionær og har muligheden for at sælge sedlerne for store brugbare penge til samlere på nettet. For befolkningen er konsekvenserne dog ikke at spøge med – det betyder sult og for de værst ramte - døden.

Derudover er jeg nu via personlig erfaring blevet stærkt bekræftet i min faglige passion for energi og udvikling. Overvej engang dette – hvor mange steder omkring dig er du afhængig af energi lige nu? I dag gik strømmen kl. 6 – den kom igen kl. 14 og hvis vi er heldige går den først igen kl. 6 i morgen. Hvis vi er uheldige går den kl. 18 og sådan kører dagene. Dog skal det siges, at vi for tiden er heldige, da vi kun har to aftner i stearinlysets skær, hvor andre kun har to med strøm. Derudover har vi både gas, varmvandsbeholder og stearinlys. Dvs. at Martin ikke behøver ud at tænde et bål for at lave mad, at vi stadig kan tage varme bade, selvom strømmen ikke er der om morgen og at vi ikke behøver at sove når solen går ned kl. 18. Men for mange andre påvirker dette hverdagen endnu mere. Det tager betydeligt længere tid at lave mad over bålet, (og nej byen er ikke ’mudderhytte Afrika’ – mange har køkken indendørs med kogeplader afhængige af elektricitet!) og det skal foregå udenfor for ikke at ødelægge huset. Derudover kan mange heller ikke få vand, når der ikke er noget strøm.

Personligt må jeg indrømme, at jeg hygger mere, når der ikke er strøm om aftnen. Propaganda fjernsynet, som bliver ved med at snakke om 100% empowerment og uafhængighed til folk, kan ikke tage tiden, lyset til at læse er dårligt, så oftest bliver det til lange snakke og tidligere i seng end ellers. Det mest irriterende er, når strømmen går, når jeg lige var ved at bage eller i gang med noget på computeren – det kaldes vist luksus problemer :o).

Hvad tog jeg ellers for givet? At jeg ikke selv skulle lugte til stanken fra vores afbrændte skrald. Benzin er jo en mangelvare hernede, også for skraldevognen. Derfor bliver skraldet kun afhentet en sjælden gang imellem - indtil videre ikke sket endnu. Jeg synes selv, at jeg førhen var opmærksom på affaldssortering, men når jeg, som en miljøperson ved hvor ekstremt forurenende og dårligt det er at brænde skraldet af direkte under den blå himmel, så overvejer jeg min sortering en ekstra gang. Jeg er endda begyndt, at genbruge de dyrt indkøbte bakebeans dåser som lyseholder. Hader at se dem ligge rustne i hjørnet af haven og ja selv skraldeposerne bliver vasket og genbrugt!

Det sidste jeg vil nævne er infrastrukturen. Det interessante er, at der jo er infrastruktur – tingene har fungeret i den gamle juvel – de er bare virkelig slidt. I flere andre Afrikanske lande ville jeg ikke engang kunne brokke mig over at disse områder, fordi de aldrig ville have eksisteret. Men i Zimbabwe er der asfalteret veje, men nogle gange skal man være en labyrint mester for, at kunne køre dem, da de er hullede som månen.

Der er masser jeg har taget for givet, jeg lære at værdsætte små ting og særligt at sende varme tanker til jer derhjemme. Hvad kommer jeg så måske til at tage forgivet hernede?

At himmel stort set altid er blå og der er fuglesang. At der er en livlig og humoristisk dame, der gør en dyd ud af rengøringen og tager opvasken. Mindre stress og billige økologiske grønsager. Vigtigst at de fleste af de folk jeg møder tilfældigt, kigger mig i øjnene, er smilende, imødekommende og trods omstændigheder kan grine fra hjertet. Det væsentligste der er tilbage
af den gamle juvel er uden tvivl dens befolkning.

De er veluddannet, hårdt arbejdende og tror på at når den store fisk er væk, så kommer folk tilbage og juvelen vil genfinde dens fulde glans og mere dertil.

Men at pudse en slidt juvel op igen tager tid og styrke!

Money, money, money..

Saa skete der endelig noget med de penge. Beare ikke lige det folket haabede paa. Den gode nationalbanks-direktoer besluttede for en uges tid siden, inden forhandlingerne i Sydafrika er overstaaet, at fjerne smaa 10 nuller fra vores pap-penge.

Computersystemer, banker, firmaer og andet vigtigt kunne jo ikke laengere foelge med - og en lille devaluering tager ingen jo skade af - virkede budskabet til at vaere. Saa i loebet af en lille weekend skulle ALLE systemer i landet - fra de automatiserede online-banker, moebelfabrikker, den fattige bondemand og udlaendige som os lige pludselig til at regne i 5, 10, 20 og 50 dollars - nu var vi ellers blevet dygtige til at regne i milliarder, trilliarder m.m. Se mig lige nedenfor - glaeden ved at vaere trilliarder er nu afloest af skepsis og mismod over 'nye' vaerdiloese moenter og sedler. Men om ikke andet vil jeg engang kunne fortaelle mine boerne-boern at jeg engang var trilliardaer. Der var engang...

Det tragiske ved dette eksperiment er at det nuvaerende totalt uforudsigelige politiske klima for ALVOR giver grund til oekonomisk spekulation og frustration. Siden de mange nuller er blev skaaret af i sidste uge hvor nationalbankdirektoeren indfoerte 'nye' pengesedler (printet i smug i Tyskland sidste aar viser det sig), genindfoert moenter fra fra 1990'erne (som folk havde gemt vaek og/eller smidt ud) er inflationen gaaet FULDSTAENDIGT amok. Jeg er sikker paa at nogle af mine kloge national-oekonom-venner derhjemme kan give en laengere sofistikeret forklaring. Det vil jeg ikke forsoege - men et er sikkert - priserne og inflationen er totalt ude af kontrol nu.

Overalt haenger der nu plakater, avis-reklamer, loesark og andet 'kampagne-materiale' fra nationalbanken hvor man proever at forklare befolkningen om de nye sedler, moenter - og disses vaerdi i forhold til den gamle valuta. De gamle penge er nemlig stadig gyldige - og vil vaere i cirkulation aaret ud. Et cirkus af format kan jeg fortaelle.

Proev lige at koebe ind i et supermarked (et af de faa som har en lille smule paa hylderne) - hvor der er 2 priser paa ALLE varer - og betale med 2 forskellige typer sedler og moenter (med 10 nuller plus/minus) - og faa en stakkels 17 aarig pige ved kasse-apparatet til at faa det hele til at gaaa i en hoejere enhed. Der er svaert at forestille sig - men det lykkes.

Det er ufatteligt at tingene stadig loeber rundt. Dag efter dag. Jeg fascineres gang paa gang af disse zimabweres utoemmelige taalmodighed og overlevelses evne. Det kunne vi godt laere lidt af i Dannemark. Laes herneden for - 'you can now use coins for your convenience'
Mage til fraekhed !!!













Samtidigt har de lange politiske forhandlinger i Sydafrika givet de gamle korrupte haerchefer og andre folk taet paa den gamle mand noget at taenke over, saa pt. proever disse at faa solgt/vekslet ALLE deres zimbabwe-dollars til US$, Sydafrikanske Rands eller anden haard valuta i tilfaelde af den kommende politiske loesning sender disse i 'velfortjent' eksil - eller paa 'velfortjent' pension. Saa er det jo godt at have lidt opsparing med sig. I

Ikke ligefrem sundt for nationaloekonomien
- for det er IKKE smaa penge vi snakker om her...

Turister paa afveje...

EN af mange positive ting ved at vaere i et land som Zimbabwe, som ganske vist er paa afgrundens rand - rent oekonomisk og politisk, er at turist-attraktionerne i landet grundet det politiske vakum er ligger helt oede. Der er nemlig absolut INGEN besoegende i hverken nationalparker, museer, bygninger, monumenter og andet sjov (der kommer dog stadig lidt udenlandske rige mafia-turister til Victoria vandfaldende) .

Det erfarede vi her for nyligt - hvor Helle, undertegnede og en kollega tog nogle koere-ture rundt i omraadet. Her fandt vi spaendende historiske monumenter, gamle bygninger og middelalderborge og andet spaendende fra en tid der var engang. Alt sammen enormt spaendende og udviklet med smarte plancher, informative guider mm. Her har i paparazzi-Helle som hhv. poserer foran kameraet og tager billeder af Khami-ruinerne som ligger blot 50 km herfra .

Landet har VIRKELIG potentiale for udenlandsk turisme naar den politiske situation engang forbedres. Indtil da vil vi dog nyde at vi har det HELE for os selv - med undtagelse af de vilde dyrs selskab - som grundet situationen har set stort paa indhegninger, rangers og andre kunstige 'begraensninger'

Shop till u drop in Botswana

Her i forrige weekend tog vi til det forjaettede land - Botswana, hvor alle zimbabwere og folk som os selv med mulighed og ressourcer goer sine store indkoeb... Det blev til en hektisk weekend hvor vi blev overvaeldet af FYLDTE supermarkeder - fyldt til randen - maerkeligt som det kan faa en helt op at koere naar man har vaennet sig til at alle butikker er tomme - og at priserne paa oel, sodavand og andet drikke er fuldstaendigt ude af proportioner...

Se lige billederne herneden for som viser vores krydsning ved graensen (Helle altsaa ! - i Afrika kan man blive smidt i spjaeldet for at tage billeder ved saadanne 'foelsomme' og strategiske steder!!!). Har sjaeldent vaeret vidne til et saadant bureakrati med papir-tammelam. Fuldstaendigt sindsyyygt - selv efter Afrikanske standar ! men OK - med den nuvaerende situation er der vel god grund til at goere det svaert for zimbabwere at krydse ind til Botswana - da landet allerede huser hundrede-tusindvis som det ikke har hverkne ly, mad eller arbejde til.

Her er vi fx. igang med at traede ned i desinficerende vaeske for at undgaa mund-og-klov-syge ved graensen mellem Zimbabwe og Botswana. Og efter dette lykkedes det mig lige at blive tvunget til at bakke bilen 200 m (med 30 utilfredse biler bag mig) da jeg manglede stempel nummer-gud-ved-hvad paa en lap papir som mund-og-klov-syge- kontrol manden skulle tjekke... ha ha ha !

Ellers ses vores vilde begestring over de fyldte supermarkeder laengere nede - inklusiv en supermarkeds-afdeling KUN til Mealie Meal (en slags majs-mel) som er Zimbabwernes basis foede... Kan love jer for at der var run paa...hver 20 min kom lagerfolk og fyldt op med nye poser, saekke o.lign. med mealie meal. Mealie meal, olie, salt og sukker er de allermest kritiske mangelvarer i Zimbabwe - da disse udgoer basisfoeden for 80 procent af landets befolkning. Og da den gamle helt jo har jaget alle de hvide farmere ud er der INGEN til at producere...udover partiets egne farme som distribuerer majs-melet naar befolkningen er tvunget HELT i knae... hvis overhovedet. Der er jo flere penge i at saelge majs-melet paa det sorte marked til aagerpriser.

Det blev en vild weekend med laekker mad, masser af indkoeb (til et par maaneder haaber vi) - inklusive masser af oel, cola og helles favorit ciders... Jaaa tak ! Aner ikke hvor mange penge vi fik brugt - men det var klart over et loerdags indkoeb i Bilka... skulle jo ogsaa lige power-shoppe en masse elektronik. Vejen retur frygtede vi med gru da tolderne er notoriske for at tvinge penge og varer fra de som har taget turen til Botswana.... Vi klarede det dog uden problemer - og vi kom retur med en 2-300 Kilo tungere bil. Tjek lige udpakningen i vores hus som selvfoelgelig foregik med pandelampe da soendag aften efterhaanden er blevet fast stroem-afbrydelses-dag... SUK !

Er supermarkederne tomme?

Med en økonomi hvis inflation økonomerne er holdt op med at regne på og hvor det firma som skal printe sedlerne, har sagt stop og priserne står i millioner, hvem kan så sælge, hvad kan man få og hvor "Real Value" er mulig?

Økonomien foregår nu reelt i US dollars eller Sydafrikansk Rand. Forleden fandt vi den lækreste helse-butik med alverdens godter. Det er ikke hver måned du render ind i en butik med godter og endda fyldt – for ikke at sige aldrig. Alt fra god mysli til lækre olier, rosiner og nødder og så kunne man i princippet købe cappuccino. Der stod koder på alle varerne (folk er trætte af at sætte nye priser på HVER dag), koden var egentlig bare i Rand med underlige bogstaver her og der, men da det er ulovligt at handle i udenlandsk valuta bliver butikkerne nød til at gøre det på den måde. Denne super lækre butik var åbnet i maj 2008, så enten var der nogen der håbede på et positivt valgresultat, eller også var der nogen, som skulle af med nogle særlige penge? – Lækker er den i hvert fald, og bange for at jeg bliver stamkunde!

Men da priserne også er efter luksussen er det billigst at købe årstidernes grønsager og frugter fra folk som har åbnet deres egen lille ”bod”. Her kan købes bananer, appelsiner, mandariner, papaya, kartofler, kål, avokado, løg, græskar og nogle jeg endnu ikke kender. Fordi det er produceret lokalt er det billigt.

Men supermarkederne er en helt anden historie. Nej de er ikke 100% tomme, men nogle er meget tæt på. Ofte er de få varer, der er spredt så godt ud som muligt. Fx række op og række ned med vand, chips eller ris og pasta til trillioner. Så hvis vi vil betale 80 kr for 500 g pasta, kan vi få det men… - Neeej!

Så man går rundt i hele butikker og ruller øjne af priserne, fx 800 milliarder for en pose chips eller det samme for én dåse Carlsberg! – da vi så dette svarede det til ca. danske 70 kroner. Man kan også være heldig at finde nogle varer hvor priserne ikke er blevet sat op for nylig - fx fandt jeg i går havregryn til 60 milliarder i stedet for 600 milliarder - så det var ren gevinst (3 kroner i stedet for 30 kroner). Men det er meget sporadisk hvad man kan få. Ofte prøver vi flere supermarkeder og hvis man så står foran nogen som skal bruge deres standard bankkort, så skal man have Ægte Tålmodighed! De kan kun hæve 10 milliarder (pt. Under 1 krone) for hver gang de kører kortet igennem. En dag stod vi bag nogle som havde købt for 3 trilliarder. Dvs. at de skulle køre transaktionen igennem …ja gæt… 300 gange!!! Så stod de der og talte alle deres kvitteringer og efter 20 minutter var den ene kunde færdig. Dette er langt fra altid – heldigvis er der nogle som har bedre bankkort, hvor de kan hæve op til 25 trilliarder (ved faktisk næsten ikke hvad der kommer efter trilliarder??), men tålmodighed er et Nøgleord.

Fx havde vi lagt en del penge ud, som vi så kun kunne få via overførsel til en bankkonti. Dette tog i sig selv en uge og da var værdien nærmest halveret. Derefter brugte jeg to dage på at forstå systemet og i går fik jeg så brugt de 6,5 trilliader på den indkøbskurv, som I kan se på billedet. Den bestod mest af baked beans og brød, da man ikke kan købe kød og grønsager for checks!

Vi har lavet en laaaang liste over ting vi i morgen, skal over grænsen for at hente i Botswana. Min liste er seriøs og hedder Choko, mysli (som ikke koster 850 milliarder) og feta :)

Vi lider ingen nød, nyder at være her, for trods udfordringerne er der stadig masser af charme og glæde i landet.

Zimbabwe wake up to your strength !

Bulawayo – The City of Kings !

Ankomsten
Onsdag den 16. juli satte vi os i bilen, og kørte de 470 km mod den by, der skal danne rammerne for vores hjem de næste mange måneder. Byen hedder Bulawayo og med en befolkning på ca. 800.000 – den anden største i landet. De fleste er Ndebele’er med rødder tilbage fra de krigeriske Zuluer i Sydafrika - og vigtigst af alt har de aldrig været de store tilhængere af ’den gamle herre’ i Harare.

Vi brugte et par trilliarder på vejen til noget fastfood fra ”Chicken Inn”, grøntsager fra vejen og endelig fandt vi brød – som ikke var til at opdrive i Harare de tidspunkter hvor vi shoppede. Vi ankom sent om aftenen og blev vel modtaget af vores livlige og snaksaglige hushjælp (ja det følger med huset - ellers gør vi hende arbejdsløs…). De var glade for at se os og jeg var ellevild for endelige at komme ind og se vores nye hjem. Martin havde allerede gjort det rigtig hyggeligt. Det er dejligt lyst med en kæmpe have, hvor han bl.a. har fået plantet min yndlings blomst, frangipana.

Den første dag
Næste dag vågnede vi til blå himmel og solskin - men det er deres vinter, så det er koldt om morgen, i skyggen og om aften. Vi kørte ud af vores lidt skovagtige vej og tog ind på Martins arbejde. Vi blev mødt med knus, varme og grin fra hans to dejlige kollegaer - der har han været meget heldig. Den ene er virkelig en kvinde, der vil noget og har kræfterne og evnerne til at gøre det – skal nok blive rigtig godt!

Derefter gik jeg rundt i den overkommelige by. Her fandt helt tomme butikker med ekspedienter der kedede sig pga. manglende kunder, varer og omsætning - og folk der stod og grinede af priserne. Men jeg fandt også fyldte loppe-markeder med tøj og sko fra Sydafrika. Der var liv på gaderne, færre valgplakater af den gamle herre og flere af oppositionen. Der var stadig en god stemning, selvom tøjet sad for løst på næsten alle. Jeg endte ved det sorte marked, hvor alt kunne fås hvis du bare var villig til at betale nogle milliarder og tage chancen for at politiet, som havde et telt for enden af markedet, kom cyklende og fangede den der solgte.

De mange nuller
Her snakker man ikke så meget om vejret - jo at det er koldt om morgen, men hovedemnet er nullerne. Nogle har håb, andre er fortvivlede og priserne stiger og stiger, fx gik en bus tur i denne uge fra at være 35 milliarder til 50 milliarder. Mange ønsker at komme til andre lande og det er næsten umuligt at møde folk, som ikke har slægtninge i udlandet. Dette er også grunden til, at de største køer er foran Western Union, hvor folk venter tålmodigt på, at få de penge slægtninge har sendt hjem.

De næstmest hyppigste køer udgøres af dem foran bankerne - som fx arbejder som vagt og får 200 milliarder om måneden og hvor man fra banken højst kan hæve 100 milliarder hvilket for tiden svare ca. til 1 US dollar – og det kommer man IKKE langt for. Man kan købe 3 avokadoer eller komme frem og tilbage fra arbejdet - men hvis du er på det rette sted på det rette tidspunkt kan du være heldig at stå i kø en dag for at få 10 kg majsmel (deres basisføde) for kun 250 Millioner, hvilket svare til…ja ca 4 øre. Dette er ren reklame fra regeringen. Det meste af det der skal sælges til disse meget billige penge, bliver købt af dem, der uddeler det, som så i stedet sælger det for 500 milliarder på det sorte marked. Her kan du også købe 2 kg sukker for 800 milliarder, hvilket svarer til ca. 40 kroner – komplet umuligt hvis du tjener 200 milliarder om måneden!

Men folk klarer sig. De siger at de har tilpasset sig – og er ved at være vant til det. Hvordan almen mand klarer det er mig stadig et mysterium. De væsentligste faktorer er penge fra udlandet, at de fleste arbejder på det sorte marked, at Botswana som har alt til forståelige priser, kun er 130 km væk. Derudover er netværk og en helt masse bønner for bedre tider også essentielle elementer i det vedvarende håb.

Siden da har vi gjort huset rigtigt hyggeligt, Martin har været seriøs handy man, sidder lige nu ude i solen i vores fine haven og fixer de hvide gardiner.

100% uafhængighed og empowerment

Martin vækkede mig torsdag d. 10.7 med kys i en lounge i Johannesburg, hvor jeg var fløjet ind mange timer for inden. Han var lige ankommet fra Zambia og fandt mig i drømmeverdenen. Det var skønt at se og være med ham igen og vi fløj derfra sammen ind til Zimbabwes hovedstad Harare. Aldrig har jeg været så hurtig ude af en lufthavn, ingen kaos, ingen kiks med bagagen, ingen mærkelige spørgsmål. Det gik som smurt, og vi blev modtaget af en af MS’s chauffører à Reward. Ja det hedder han, og mange hernede har ’tillægsord’ som navne - det kan være alt fra Wonder – Shame – Beauty – Never - mulighederne er mange.

Jeg kunne ikke mærke på Reward, at han levede i det land, jeg havde fulgt så intens ugerne - månederne op til, at jeg nu endelig var i landet. Han var stadig smilede og snakkede energisk. Spurgte til os og fortalte, at alt var bedre nu. Volden var stort set væk, og politisk set var status: ’mere snak om snak om de politiske forhandlinger i Sydafrika’ og økonomien fløj stadig derudaf. Da vi landede var veksleraten for én US dollars omkring 35 milliarder.

Mit førstehåndsindtryk af landet fortsatte på samme positive måde. Martin tog mig med ind på det regionale kontor hvor folk tog åbent, varmt og stadig med noget af den Afrika gnist, som jeg værdsætter så meget. Folk lagde ikke skjul på at de var frustreret over penge situationen, og flere tvivlede også på resultatet af de to stridende politiske partiers forhandlinger i Sydafrika. Men midt i alt den frustration og svære leveomstændigheder var der stadig plads til masser af smil, humor og hjertelige grin.

Zimbabwerne er stolte mennesker, der er uddannede og ved hvad der sker i landet. De fleste følger meget med, dog uden helt at vide hvad det ender med. Den nationale radio bruger det meste af dens sendetids-monopol med kreative forklaringer på at alt det vesten siger, er ren propaganda. Den gamle mands langsomme tale bliver spillet igen og igen på radioen: ’et land med 100% uafhængighed og 100% empowerment’. Jeg ved ikke helt hvad han mener med de to elementer? At mening mand nu bruger det det meste af sin tid på at stå i kø for at få penge eller majsmel eller det er ’friheden’ ved alle nullerne, som giver nye muligheder for hovedregning?

Men ja folks hverdag går videre, med smil, men for nogen også med tomme maver. Nogle siger at de er et for tålmodigt folk, andre at de for alt i verden vil undgå krig som i deres nabolande Angola og Mozambique. Flere argumenter for at stilhedstaktikken har været afprøvet længe nok og, at der skal nye strategier til. Andre siger at de har sat deres stemme ved det første valg, og at man ikke kan forhindre en revolution.

Mit første indtryk var i hvert fald meget andet, end det der har fyldt medierne hjemme i Dk. Bestemt et land i krise, og med nogle store udfordringer foran sig, men stadig et land med dygtige, smilende, og stolte ressourcer i deres befolkning, og en jord der bare venter på at blive dyrket. Jeg er glad for at være her, jeg kan gå frit om dagen på de store 70’er-agtige avenuer og suge til mig af indtrykkene, på godt og ondt.

Lidt spekulationer om fremtiden...

Jeg ved at nyhedsstroemmen om Zimbabwe er ved at doe ud derhjemme, nu er volden jo paa vej nedad og tv-skaermene har vel efterhaanden faaet nok af den gamle tyran og hans militaer junta. Jeg vil derfor lige bruge lejligheden til at naevne at INTET er afgjort om Zimbabwe endnu og at der stadig er nogen som tror paa at ’noget’ afgoerende kommer til at ske. Lad mig proeve at ridse et par scenarier op – nogle har jeg stjaalet fra andre ’spekulanter’ – nogle er mine egne.

1- Mugabe isoleret international - og regionalt ?
Det meste af Vesten har allerede vendt den gamle mand ryggen – og flere af Zimbabwes nabo-lande har ogsaa ytret skarp kritik af valget og regimet. Flere Afrikanske lande laener sig op af selvsamme kritk, men indtil videre er det sparsomt med ’effektive’ resolutioner der er kommet ud af regionens politiske organer. Faa dage efter valget d. 27 Juni lykkedes det den gamle kran at blive varmt modtaget i Den Afrikanske Union – og Sydafrikas vage holdning til landet har indtil videre ogsaa sikret ham relativ ro og fred i det Sydlige Afrika. Saa indtil videre er ikke meget aendret.

2 - Flere sanktioner ?
Desvaerre lykkedes det ikke USA og Storbritannien at faa gennemtrumfet de ‘person-rettede’ sanktioner mod Bob og regimet, da Kina og Rusland nedlagde veto imod dette. Meget maerkvaerdigt, da Rusland i forrige uge paa G8 topmoedet i Japan sammen med de oevrige hoj-indkomst lande tog skarp afstand fra valget i Zimbabwe. Indtil videre har EU indfoert rejseforbud mod den gamle man dog 130 af hans naermeste tilhaengere. Denne kunne udvides til at inkludere familier, boern af regimet som gaar paa fine kost-skoler og fancy universiteter omkring i verden. USA og Australien har lignende mekanismer som kunne strammes yderligere.

Zimbabwes regering er oekonomisk afhaengig af de enorme mineral-forekomster , som store internationale firmaer flittigt henter op af jorden. EU, USA og andre lande kunne indfoere yderligere begraensninger for samhandel/kontrakter med den siddende regering. Problemet er at Kina og andre ressourcestaerke lande i Oesten/Mellemoesten hurtigt kunne tage over hvis det blev noedvendigt.

Vare-blokader og elektricitets blokade er ogsaa blevet foreslaaet, da Zimbabwe er 100% afhaengig af logistikken gennem nabolandene, men da sadaane blokader ville ramme civilbefolkningen haardest, er det hoejst usandsynligt at det kommer til at ske.

3 - National koalitions-regering ?
Der har laenge vaeret snak om en faelles-koalitions regering, men den gamle mand vil KUN snakke om dette hvis oppositionen anerkender ham som den eneste – suveraene leder. Ligeledes har oppositionen en LANG liste med krav som skal vaere opfyldt for at egentlige forhandlinger kan finde sted. Sydafrikas praesident Mbeki lobbyer ivrigt for denne loesning, men har to MEGET staedige og utraettelige parter at kaempe med.
Det springende punkt er HVEM skal have presidentembeddet? 80ernes saakaldte ’koalitions-regering taget i betragtning som viste at det ikke var en holdbar loesning at ’lade sig indlemme’ i regimets ’nationale koalition – maa give oppositionen masser af skepsis for en saadan loesning. Samtidig er det hoejst tvivlsomt at den siddende elite vil vige fra deres luxurioese liv - og afgive noget af deres magt og adgang til penge.

4 - Kollaps af den gamle mands alliancer ?
Bobs taette venner vil i tilfaelde af politiske uenigheder maaske bryde ud I forskellige fraktioner og nogle vil i sidste oejeblik proeve at sikre sig en ‘amnesti-ordning’. Andre vil maaske kaempe videre og klynge sig til magten. Men til sidst vil selv de maaske ogsaa indse at kapitlet er slut og bede den gamle mand om at gaa.

Uden staerk stoette fra hans egne militaer-raekker vil den gamle mand til slut staa uden andre muligheder end at gaa af. Indtil videre har uenighederne i de forskellige fraktioner internt i partiet dog ikke givet anledning til stor staahej – og de har faelles stoettet deres ’fader’ ufortroedent.

5 - Uroligheder og yderligere oekonomisk nedtur ?
I tilfaelde af at ovenstaaende strukturer bryder sammen er der en potential fare for at militaeret – hvad der maatte vaere tilbage af forskellige fungerende enheder – med sine sidste krampetraekninger vil forsoege at holde folk i skak med militaermagt. Oekonomisk er der fare for at landet til slut gaar totalt I staa og befolkningen i endnu stoerre udstraekning end hidtil maa ty til byttehandel og susbsistens forhold.

6 – Militaer eller humanitaer intervention ?
Oppositionslederen har tidligere naevnt muligheden for at FN eller den Afrikanske Union skulle sende vaebnede og fredsbevarende styrker til landet. Nogle mener endda at han har opfordret det internationale samfund til at intervenere militaert, men indtil videre har ingen vist interesse I at proeve at fjerne den sidden elite fra magten. Hvis det endelig skulle komme dertil, vil FNs sikkerhedsraad skulle involveres – og med Kinas og Ruslands tradition for at beskytte forskellige landes ’suveraenitet’ er det meget tvivlsomt om en saadan loesning ville blive godkendt.

En humanitaer intervention kunne komme paa tale for at undgaa en massiv hungersnoed – eller hvis urolighederne naaede et kritisk og uacceptabelt niveau. Roede Kors er allerede i sving, men for at komme landbefolkningen helt til undsaetning vil det kraeve en international indsats – som unaegteligt vil ’overtraede’ en lang raekke suveraenitets principper som den siddende elite vil vaere staerk modstander af. Det ville jo betyder at eliten maatte indroemme at landet ikke selv har situationen under kontrol.

7 – Regimet kommer for en International Krigsforbryderdomstol ?
Problemet med dette er, at Zimbabwe ikke har underskrevet de noedvendige internationale krigsforbryder-dokumenter, og derfor kan dets ledere ikke umiddelbart kraeves til udlevering. En saadan udlevering ville kraeve et enigt sikkerhedsraads blaastempling (ligesom det var tilfaeldet ved Yugoslavien og Rwanda). Der har vaeret megen snak om hvorvidt den gamle mand ville faa amnesti hvis han valgte at traede tilbage, men hvad saa med alle hans militaere og strategiske kumpaner. De kan vel ikke alle forvente en lignende ’aftale’. Oppositionens leder har tidligere understreget at han gerne saa at den gamle mand fik en ‘vaerdig’ aftraedelses ordning - men det var foer den sidste volds-boelge for alvor haergede landet.

- Det var lidt nyt her fra Harare. Nogle af de naevnte scenarier er ren oensketaenkning, men nogle af dem kan meget vel finde sted i den naermeste fremtid – baade de positive og negative. Kommentarer modtages gerne....