Ja, der er kommet en såkaldt magtdeling i Zimbabwe, men den er desværre allerede gået i hårdknude. Jeg prøver stadig at være optimistisk, tro på det bedste i løsningen, men har efterhånden givet efter for flertallets tilgang – vi venter og ser – før vi tror. Økonomien er stadig helt løbsk – i dag kostede 500 ml. mælk det, der svarer til 80 DKK, så vi valgte at er blevet for luksus. Flere sulter – så bl.a. Danida har givet 30 mio. til nødhjælp. Det er trist, men midt i nedturen er der stadig nogle som samler kræfterne, kæmper mod udfordringerne og får en … Kunstfestival op at køre!!! For nogle uger tilbage var der 6 dage fyldt med spændende og inspirerende begivenheder lige fra en kunstudstilling til byens første kortfilms konkurrence. Festivalen var arrangeret af en organisation, som hedder Radio Dialog, hvis primære mål er at få deres egen radiokanel. I Zimbabwe er det kun regeringen, der har en radiokanal, og dermed et afgørende monopol på den manipulerede viden, der kommer ud til de folk, der ikke har råd til internet eller kritiske aviser, hvis priser galoperer op. Radio Dialog er for hele Bulawayo, men fokus gruppen er unge. Derfor var konkurrencerne i festivalen (Zimbabwer ELSKER konkurrencer!) også mest henvendt til et ungt publikum.
Jeg var fotograf på festivalen – elsker at lege med vores nye kamera og møde folk - så her kan I nyde nogle af de øjeblik jeg tog.
Kortfilmen havde alle gener lige fra dokumentar til tegnefilm. Vinderne gav deres viden videre til andre unge, som også gerne ville prøve kræfter med kortfilm. Som vinderen sagde. Alle mine venner er smuttet fra landet, men det er her historierne er, og det er her jeg bliver.
kreativt mo
deshow, med de tre kvinder herunder som vinder. Hvad siger du fx til den en Lille nederdel til højre af pikke? Showet blev holdt på det lokale rådhus, så guitaristen herunder fyrer den af, mens den gamle mand hænger i billedramme og holder øje med salen…Vinderen vandt en symaskine, så evnerne kunne blive til et erhverv….måske jeg en dag skulle købe brudekjole fra hende...?

Min egen personlige favorit designer, er ham som har lavet alle T-shirts til festivalen. Han er
mediegrafik og kan virkelig sit kram – korte og enkelte budskaber, i nuancer og former der fanger.Der var også både ”Short Story Telling” og ”Poetry Slam” – en form for poetisk oplæsning inspireret af rap.




Den sidste dag var ”Family Fun Day”, som fandt sted i en park i et af de tæt befolkede områder. Der var også liv og glade dage denne gang for alle aldre og børnene nød at blive malet og vise deres talenter iført uniformer der giver historiske minder…


Nu behøver man ikke være kunstner for forstå, at der er noget rav ruskende galt i Zimbabwe, men denne festival, har i hvert fald, lettet nogles hjerter. Om det var ved at fortælle en historie, lave en kortfilm, basere sit design på pikke eller bare at feste til taget lettede. Jeg så var i hvert fald at den festival gav glimtet af håb og en bedre fremtid for folkene i Bulawayo, i hvert fald en stor del af ungdommen, som er den bærende del af fremtiden.
I denne uge kommer der faktisk endnu en festival – så vi skal ikke sige vi keder os eller mangler inspiration.
Kunst og festivaler længe leve - måske særligt i krise tider!?!


































