En almindelig dag i Zimbabwe ?

Igaar var en af de der dage hvor man bare undrer sig og om aftenen saetter sig I sofaen og taenker… hvad faen laver jeg egentlig her? Her forneden en lille forklaring paa hvorfor…

1. Tidligt om morgenen er jeg med til at afholde en workshop om konflikt og forsoning for unge sammen med en god kollega fra en organisation som vi arbejder sammen med. Han fortaeller mig at deres chef, Jestinna Mukkoko er blevet bortfoert af 15 civilklaedte maend kl. 5 om morgenen naer Harare. Jestina er chef for en af MS’s partnerorganisationer, Zimbbabwe Peacce Projject, som dokumenterer og monitorerer politisk motiverede ‘menneskerettigheds-kraenkelser’, herunder overfald paa civilbefolkning, bevidst udsultning af bestemte omraader mm. Jestina er en del af MS’ ‘staerke kvinder’ kampagne, som er et samarbejde mellem fremtraedende kvinder i Zimbabwe – og ditto kvinder I Danmark. Nogle af jer vil nok huske at hun var I Danmark tidligere paa aaret og var I nyhederne, Deadline mm. Vi har endnu ikke faaet mere at vide om hendes forsvinden, men vi haaber inderligt, at der ikke sker hende noget.

2. Senere paa dagen er jeg paa politistationen for at hente en ‘godkendelse’ til at afholde et offentligt arrangement i en bestemt bydel, men bliver afvist pga. de ikke har mere papir paa politistationen (til at printe godkendelsen paa). Jeg gaar troligt ned paa 1.sal og betaler de 30 oere for 6 kopier.

3. Det er store protestdag. Landets stoerste fagforening for ‘arbejdere’ har planlagt kaempe aktion/demonstration pga. de lave maximums beloeb folk kan haeve i bankerne. Pt. svarer maximum beloebet til ca. 1.25 DK kroner, ikke engang nok til et broed – og folk staar alligevel i koe overalt,. Jeg ser kaempe koer overalt, godt passet op af uro-politi/militaer-politi som har backup af vandkanoner og uro-patrulje vogne rundt om hjoernet hvis masserne skulle roere paa sig. Senere paa aftenen faar jeg en sms fra en god kollega at demonstranterne er blevet taesket gule og blaa af uro-politiet,

4. Paa vej hjem fra arbejde er der pludselig stop i trafikken. Jeg opdager, at tre politimaend er i gang med at skubbe deres politibil hen til stationen. De er oejensynligt loebet toer for benzin - en kritisk mangelvare (isaer for de offentlige institutioner) i Zimbabwe.

5. Da jeg kommer hjem ved 18 - tiden er der endelig ankommet noget af min post (det foreste i 4 maaneder). Jeg ser med glaede at det er mit BBC ‘Focus on Africa’ Magasin, kun for senere at opdage at kuverten er blevet aabnet af post medarbejderne, - bladet er blevet taget ud, hvilket efterlader mig et girokort og en ‘thank you for becoming a subscriber’ note i kuvertet.

6. Oven paa saadan dag taender jeg for statens propaganda tv og finder ud af landets saakaldte regering endelig har anerkendt at landet lider under en serioes kolera-epidem som nu har taget 500 liv (officielt), og at regering beder om donorernes hjaelp til at faa inddaemmet epidemien.

Behoever jeg sige mere ?