Bulawayo anno 1950 ...

I sidste uge lykkedes det mig endelig at finde vej til Bulawayo - byen hvor Helle og undertegnede skal arbejde, bo, trives og forhaabentlig skabe os et spaendende liv i det naeste aars tid.

Byen er et levn fra en svunden tid som for laengst er borte. Grundet byens rygte for at huse baade den politiske og 'etniske' modpol til gode gamle Mugabe og hans kumpaner har byen vaeret totalt underkuet og tilsidesat i aarevis.

Byen domineres af folket Ndebelerne, som nedstammer fra den krigeriske Zulu-stamme i Sydafrika (jah, det er dem som TV2 Zulu bruger som ikon). Som i kan se paa kortet er det et godt stykke fra hovedstaden (ca. 450 km).

Byens 'tilbagestaaende' arkitektur, bygninger og installationer er en klar paamindelse om briternes - og ikke mindst entreprenoeren J. Cecil Rhodes tilstedevaerelse i byen - og i omraadet i slutningen af forrige aarhundrede - og frem til landets uafhaengighed i 198o. Jeg startede ogsaa paa mit nye arbejde langt om laenge og fik moedt partner-organisationens ansatte som viste sig at vaere dejlige, engagerede og positive mennesker som jeg glaeder mig til at laere bedre at kende.

Sidst men ikke mindst blev jeg ogsaa introduceret til vores nye nabolag, vores nye hus, have og medfoelgende ansatte - som selvfoelgelig forventer at blive boende naar jeg - og senere Helle - flytter ind... Omraadet er et hyggeligt villakvarter hvor 80 % af husene er forladte, forfaldne og plyndrede. Omraadet husede tidligere den 'hvide' overklasse, men den er efterhaanden krympet ind til et minimalt antal. Vore hus er super - med sovevaerelse, kontor, stue, koekken og bad - alle med mindre skavanker - men de er bestemt til at leve med.

Haven er til gengaeld et KAEMPE projekt i sig selv og rummer vel 3000m2 som jeg ikke ANER hvad jeg skal stille op med. HJAELP HELLE!!! Derfor har jeg spenderet (listen carefully) begge mine weekender paa byens planteskole (som selvfoelgelig ogsaa har et staerkt begraenset udbud) i samraad med en af de medfoelgende 'ansatte' som kalder sig selv for gartner. Haaber arbejdet i haven baerer frugt og er klar til haveparties og capoeira foer Helle kommer herned :-)

Mere om det nye job, byen, township shebbe-lebbes og traditional dance i naeste indlaeg.

Welcome to Harare !

D. 7 Maj krydsede jeg endelig graensen fra Zambia til Zimbabwe - min laenge ventede destination - og mit hjemland for det naeste aars tid. Efter et langt og meget ubehageligt ophold ved graensen med timevis af parlamenteren med bundkorrupte og intimiderende immigrations- myndigheder lykkedes det mig endelig at komme naermere maalet - Harare, hovedstaden i Zimbabwe.

Udover kaoset med immigrationsmyndighederne slog det mig straks at noget var rivende galt - mens jeg stod i koen og ventede paa det famoese visum saa jeg baboons, loever og andre maerkelige vilde dyr fare rundt i naerheden af graense bygningen. Selv de vilde dyr saa ud til at lide under kaoset og haabloesheden som hersker i landet.

I Harare blev jeg varmt modtaget af et andet dansk MS par som er udstationeret paa tredie aar i landet -og blev forkaelet med frisk maelk, ost og andet kraes - heriblandt iskolde oel - TAK MADS! Dagen derpaa moedte jeg trofast op paa MS kontoret som havde haft sin tvivl om jeg mon havde overlevet den - i deres oejne - forfaerdelige bustur fra Zambia - og ikke mindst immigrationsmyndighederne som i disse dage ikke er glade for fremmede, og da slet ikke hvis de ingen penge har... Den foerste uges tid gik med introduktion til MS landeprogram og ansatte, adskillige praktiske sager, papir fnidder og andet noedvendigt. Det blev ogsaa til en del koeren rundt i Harare, og som det ses saa er Harare sku en moderne storby - blot gaaet lidt i staaa.

Og NEJ jeg maa desvaerre skuffe en del af Jer - hylderne er ikke 100% tomme, og man KAN faktisk faa de fleste produkter/varer i byen - man skal blot kende de rigtige folk, butikker, kontakter - og bruge en pokkers masse tid paa at koere fra butik til butik ... og sidst men ikke mindst have en masse udenlandsk valuta at kunne veksle til lokale zimbabwe dollars, for man skal konstant planlaegge sine indkoeb og afstemme hvor mange lokale penge man faar vekslet, da de faa dage efter kan have mistet halvdelen af sin vaerdi. Da Helle og jeg var i landet sidste aar stod 1 US$ til ca. 100.000 Zimbabwe Dollars - i sidste uge stod ! US$ til ca. 450.000.000 (ca. 450 millioner Zim Dollars !!!!) Pokkers til cirkus, men det skal jeg nok laere henad vejen !

Til gengaeld kan jeg bekraefte at meget andet i landet ligner noget fra Oestblokken foer muren faldt - der er koer OVERALT - til hvad som helst ! - almindelige folk uden udenlandsk valuta staar noedtvunget i koe hvor der er benzin, hvor der er broed, hvor der er salt, hvor er der madolie og hvor der er sukker at koebe - i den tro at de er saa heldige at der er noget tilbage naar de kommer frem til disken. En kollega fortalte forleden at efterhaanden danner der sig koeer hvor som helst - uden at folk aner hvad de staar i koe for - men da 80% af befolkningen er arbejdsloese og desperate er det efterhaanden blevet kotume bare at stille sig i koeen blot i haabet om at der er noget interessant at koebe fremme ved disken.

Mere om pengesituationen, koeerne, varemanglen samt mit nye hjem, hus og arbejde og min faerden i byen Bulawayo foelger snarest !

Africa goes 'green'

Selvom valget og situationen i Zimbabwe fylder meget i mine tanker - og sikkert ogsaa andres, vil jeg alligevel ogsaa fortaelle lidt om mit midlertidige liv her i Zambia.

Her i weekenden besoegte vi Zambias nationale 'Zoologiske have' lidt uden for byen - en oplevelse jeg havde set frem til med blandede foelelser, da jeg havde hoert rygter om at det IKKE var den saedvanlige beton-oerken med udsultede og toerstige dyr, som jeg ellers har besoegt igennem aarene I Afrika. I bund og grund er det jo et markeligt faenomen at bygge zoologiske haver i mange af disse lande, da man modsat hjemme i DK jo her rent faktisk har mulighed for at se og opleve dyrene i sine naturlige omgivelser. Hvad man maaske glemmer er at de lokale, isaer dem i byerne jo modsat os, paa ingen maade har raad til at tage paa safari i de eksklusive nationalparker - og derfor er det vel en reel loesning.

Selvom jeg havde min skepsis paa forhaand saa viste den zoologiske have at vaere en positiv blanding mellem et 'Zoo' et natur-reservat og et boernehjem for udstoedte vilde dyr - en hel del som var blevet 'snuppet' i tolden og fra forskellige illegale krybskytter som ville saelge dyrene som 'bush-meat' - en lokal - og ofte international - delikatesse. Jeg vil spare jer for de saedvanlige 'wildlife' - billeder og istedet fremhaeve et par andre interessante ting.

En af de ting som slog mig mest var at 'parken' af maerkvaerdige aarsager havde installeret alternative energi-kilder saasom sol-energi til at drive de elektriske hegn og pumper. En fantastisk loesning, men hvorfor lige her ? (se bare Zebraen og sol-fangeren herover for). Efter en del renden rundt og glo paa dyr besoegte vi ogsaa deres 'paedagogiske center' som til min MEGET store overraskelse overgik alle mine forventninger om et paedagogisk vaerksted for skoleklasser.

Udstillingen handlede om baeredygtig udvikling og globale klimaforandringer. Her var plancher, malerier, kreative opstillinger, diverse vaerktoej, instrumenter o.m.a. Alt sammen enormt informativt - og laererigt for alle. Jeg undrede mig dog over den enormt hoeje kvalitet, da jeg ugen forinden med en anden veninde havde besoegt Zambias Nationalmuseum, hvilket indefra og indholdsmaessigt lignede noget fra foer murens fald. Det var foerst bagefter, at jeg opdagede at der paa bygningen var malet med store bogstaver: 'this exhibition was sponsored by...' - ja gaet selv - Danmark & Storbritanien. Og da gik det op for mig at denne udstilling - og solcellerne i Zebraernes indhegningen nok hang sammen i en eller anden forstand.

Jeg vil ikke rode mig ud i en laengere forklaring om det holder eller ej, eller hvad klimaforandringerne har med Afrika og Zambia at goere - om Zambias natur-grundlags baeredygtighed er et problem for internationale donorer eller ej, men blot lade dette staa i luften og lade jer taenke hvad i vil.

Og vinderen er...

De foerste officielle resultater fra praesidentvalget er ude!

Og denne gang er fra den 'officielle' valg-kommission. Der er ifoelge kommissionen udsigt til endnu en valgrunde da ingen af kandidaterne har opnaaet mere end de 50% som kraeves for at blive direkte valgt.

Ifoelge kommissionen vandt oppossitionslederen Morgan Tsvangirai 47,9 % mens Zimbabwe's (foerste og eneste) praesident gennem mere end 28 aar - Robert Mugabe fik 43,2 % af stemmerne. De resterende gik til den anden oppossitions kandidat Simba Makoni, som siden valget har 'slaaet sig sammen' med oppositionslederen Morgan Tsvangirai.

Tsvangirais parti MDC og Mugabes parti Zanu-PF har ellers - i den lange ventetid paa resultaterne - gjort et stort nummer ud af at offentliggoere sine 'egne' optaellinger i diverse sammenhaenge. Oppossitionen MDC-T har indtil nu haardnakket insisteret paa at deres primaer kandidat Morgan Tsvangirai havde vundet med ca. 50.3 % - og dermed var sikret posten som praesident uden endnu en valgrunde.

Netop nu har valgkommissionen inviteret repraesentanter fra de to stoerste partier til 'rund-bords forhandlinger' i Harare i haab om at faa 'verificeret' kommissionens resultat - en process som let kan blive problematisk, da resultaterne unaegtelig IKKE stemmer overens med de stridende parters 'egne' resultater og optaellinger. Oppossitionspartiet MDC har meldt meget direkte ud at de under ingen omstaendigheder vil anderkende et resultat som vil tvinge Tsvangirai ud i en anden valgrunde. Det meste af befolkningen finder det ogsaa hoejst usandsynligt at valgkommissionens resultat skulle vaere validt efter en saa langtrukken og bureakratisk optaellingsprocess.

Diverse lokale og internationale nyhedsbureauer har alle deres egne udlaegninger og analyser af situationen i Zimbabwe, ligesaa har de regionale og internationale politiske apparater - men der er tilsyneladende ingen konsensus eller afklaring paa hvad der skal ske herfra.

Samtidig melder Botswanas graense myndigheder om at flygtninge i hundredevis har stroemmet over graensen fra Zimbabwe siden resultaterne fra kommissionen blev offentliggjort igaar. Siden valget d. 29 marts har frygten og usikkerheden holdt befolkningen i en absurd form for limbo - hvor rygter saetter dagsordenen. Adskillige uofficielle og officielle rapporter har stroemmet ud af Zimbabwe med navne og tabeller over folk som er blevet overfaldet og tyranniseret af Mugabes krigs-veteraner. Hvorvidt dette er en bevidst strategi ivaerksat af Mugabes parti ZANU-PF for at tie eventuelle oppossitionstilhaengere forud for en anden valgrunde vides ikke med sikkerhed - men mon ikke der er en sammenhaeng?

Alt imens dette sker - sidder jeg trygt i Zambias hovedstad Lusaka og holder kontakten med mine venner, bekendte og kollegaer som uligt mig opholder sig paa Zimbabweansk jord...

Destination Zambia !

Så sker der noget...
Taskerne og tønderne er pakket og afrejsen var igår ! Desværre ser situationen i Zimbabwe ikke lovende ud, og derfor er min udrejse blevet udskudt flere gange inden for de seneste par måneder. Efter en del forhandlen og risikovurdering er det midlertidige kompromis blevet at jeg rykker til MS Zambia - og bor på MS guesthouse indtil situationen i Zimbabwe har stabiliseret sig.

Godt nok lidt uoverskueligt pludseligt at skulle forholde sig til en række nye arbejdsopgaver, kultur, historie og hvad dertil hører - og så lige over et par dage... Mit kendskab til landet er sparsomt, men heldigvis har jeg haft et par uger i landet sidste år, så er ikke helt grøn. Jeg synes jeg tager det med oprejst pande, ventetiden har trods alt givet endnu bedre tid til at forberede mig både fagligt og mentalt på arbejdet i regionen. Til de nysgerrige flyver jeg fra de danske breddegrader onsdag d. 23...

Mens vi venter

Hej Alle !
Her følger allerførste opdatering på min snarlige udsendelse til Zimbabwe. Hvor job-opslaget optimistisk lovede udsendelse engang i februar '08, er den politiske situation i Zimbabwe desværre den at opholdstilladelser, arbejdsvisum og andre papir-fix-faxerier er en håbløst langsommelig process. Så indtil videre er februar blevet til marts, og marts til april.

At præsidentvalget i Zimbabwe i mellemtiden er blevet udskrevet til afholdelse d. 29 marts gør ikke just ansøgningsprocessen mindre langsommelig eller mindre skrøbelig , da alle Zimbabwes offentlige ansatte så får travlt med forberedelserne hertil istedet.Jeg længes forfærdeligt til Afrika og krydser fingre for at bureakratiet ikke spænder yderligere ben for min udsendelse...